Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

261 Indførelsen af Brændselsmateriale og Ertsblanding sker periodisk i afvexlende Lag gjennem Gigten, efterhaanden som der ved Raajernets Nedsmeltning og Brændselets For- brænding bliver Plads. Disse paa en Gang i Ovnen bragte Ladninger af Brændsel og Ertsblanding kaldes selv Gigter (paa Svensk: uppsätninger), hvorimod man ved Sats for- staar Forholdet mellem begge Smeltematerialer med Brænd- selet som Enhed. Størrelsen af Ovnens Gigt og dens Rum- indhold, Bredde o. s. v. staar i bestemt Forhold til hverandre, og retter sig efter Beskaffenheden af Brændselet og Ert- serne, navnlig deres Fasthed. Faste Koks og grove Ertser fordre store Gigter, medens man ved Trækul, møre Koks og mulmede Ertser anvender mindre Ovne med snevrere Gigter. Medens man ved Trækulsovne anvender enkelte Ladninger (Gigter) af fra 125 til 480 Kilogram Trækul og 250 til 1000 Kilogram Ertsblanding, stiger man ved Koks- ovnene til 1000 å 4000 Kilogram Brændsel og 1500 til 8000 Kilogram Ertsblanding. Den Tid, som de faste Masser bruge for at naa fra Gigtaabningen til Udstøb- ningsformene, retter sig efter den større eller mindre Let- hed, hvormed Ertserne reduceres, Ovnens Størrelse og Drif- tens Ledning; som korteste Tid har man hidtil fundet 6 Timer, længste Tid 60 Timer. I Almindelighed varer Processen 18 ä 36 Timer. For at forklare de kemiske Processer, som Raamateria- lerne undergaa ved deres Gang gjennem Højovnen, har man tænkt sig det indre Rum i denne delt i forskjellige Zoner eller Bælter. Forneden i Ovnen kommer Brændselet sammen med et Overskud af Blæsevind og forbrænder der- ved for Størstedelen til Kulsyre, mindre til Kulilte. Der opstaar herved saa stor en Varme, som ikke findes i nogen anden Del af Ovnen; denne Del kalder man Forbræn- dingsbæltet. Kulsyren baner sig Vej gjennem de højere liggende glødende Lag af Erts og Kul og afgiver herved en Del af sin Ilt til Kullet, saaledes at der opstaar Kulilte