Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

 265 dement; imidlertid kan der ved Tilsætning af de mang- lende Bestanddele og videre Behandling virkelig fremstilles en god Cement af den, hvorfor man undertiden finder saa- danne Cementfabriker forenede med Højovnsdriften. Endnu skal omtales den saakaldte Slaggeuld, som vakte megen Opsigt paa Wiener-Verdensudstillingen 1873, men som er et Produkt, man bør advare mod til den Hovedanvendelse, det har fundet, nemlig som Isolerings- og Pakningsmateriale for Dampledninger o. 1. Slaggeulden fremstilles ved at lede en Dampstraale i den endnu smeltede Slagge, som man lader flyde ned i en tynd Straale forbi Dampen, hvor- paa Produktet opfanges i et Kammer. Ulden bestaar af lange, tynde Traade blandede med smaa Slaggekugler, lig- nende Asbest eller tyndt spundet Glas. Trods man opfanger dette Stof i et lukket Kammer, udbreder der sig dog tynde, fine, næsten usynlige Slaggenaale i Luften i Om- egnen, hvor de virke meget skadelig paa Arbejdernes Lunger. Men selv om dette kunde forhindres ved bedre Konstruktioner for Opfangningen, saa er Slaggeulden et farligt Materiale for de Ledninger, som den skal beskytte, idet den indeholder Svovlcalcium, hvorved den efterhaanden helt fortærer Ledningerne eller de Jerndele, hvormed de ere i Berøring. Bruger man Slaggeuld i Stedet for Asbest eller som Blandingsmiddel for dette til Asbestfilt eller Asbestpakninger, opstaar selvfølgelig de samme Ulæmper. Slaggeuldfabrikationen er derfor næsten ophørt ved de fleste Højovne; kun anvendes endnu undertiden større Mængder til Pakning af underjordiske Telegrafkabler. Et andet Biprodukt ved Højovnprocessen er Gigt- gassen, de Luftarter, som strømme ud af Ovnens øverste Aabning, altsaa egenlig den forbrændte atmosfæriske Luft, som er passeret gjennem Ovnen. Den bestaar i det væsen- lige af Kvælstof og Kulilte; iøvrigt varierer dens Sammen- sætning betydelig efter Gangen i Højovnen, dog kan 2