Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
dement; imidlertid kan der ved Tilsætning af de mang-
lende Bestanddele og videre Behandling virkelig fremstilles
en god Cement af den, hvorfor man undertiden finder saa-
danne Cementfabriker forenede med Højovnsdriften. Endnu
skal omtales den saakaldte Slaggeuld, som vakte megen
Opsigt paa Wiener-Verdensudstillingen 1873, men som er
et Produkt, man bør advare mod til den Hovedanvendelse,
det har fundet, nemlig som Isolerings- og Pakningsmateriale
for Dampledninger o. 1. Slaggeulden fremstilles ved at
lede en Dampstraale i den endnu smeltede Slagge, som
man lader flyde ned i en tynd Straale forbi Dampen, hvor-
paa Produktet opfanges i et Kammer. Ulden bestaar af
lange, tynde Traade blandede med smaa Slaggekugler, lig-
nende Asbest eller tyndt spundet Glas. Trods man opfanger
dette Stof i et lukket Kammer, udbreder der sig dog
tynde, fine, næsten usynlige Slaggenaale i Luften i Om-
egnen, hvor de virke meget skadelig paa Arbejdernes
Lunger. Men selv om dette kunde forhindres ved bedre
Konstruktioner for Opfangningen, saa er Slaggeulden et
farligt Materiale for de Ledninger, som den skal beskytte,
idet den indeholder Svovlcalcium, hvorved den efterhaanden
helt fortærer Ledningerne eller de Jerndele, hvormed de
ere i Berøring. Bruger man Slaggeuld i Stedet for Asbest
eller som Blandingsmiddel for dette til Asbestfilt eller
Asbestpakninger, opstaar selvfølgelig de samme Ulæmper.
Slaggeuldfabrikationen er derfor næsten ophørt ved de
fleste Højovne; kun anvendes endnu undertiden større
Mængder til Pakning af underjordiske Telegrafkabler.
Et andet Biprodukt ved Højovnprocessen er Gigt-
gassen, de Luftarter, som strømme ud af Ovnens øverste
Aabning, altsaa egenlig den forbrændte atmosfæriske Luft,
som er passeret gjennem Ovnen. Den bestaar i det væsen-
lige af Kvælstof og Kulilte; iøvrigt varierer dens Sammen-
sætning betydelig efter Gangen i Højovnen, dog kan
2