Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

281 selsmateriale i Svejsovnen betydelig mindre, end hvor der alene bruges Hammere; i Sverige udgjør det ved Ekmans Ovn mellem 1,8 til 3,7 Kubikmeter Trækul eller 0,25 til 0,6 Kubikmeter Stenkul pr. Tons Jern, medens Siemens- Lundins Ovn bruger 1,8 til 3 Kubikmeter Træ eller omtrent den samme Mængde lufttørret Tørv, eller fra 5,5 til 7,5 Kubikmeter Savspaan til samme Kvantitet Jern. Alt indtil Slutningen af forrige Aarhundrede frem- stillet Jern var Trækulsjern. Man havde vel allerede i Midten af det 17de Aarhundrede gjort Forsøg paa at an- vende Stenkul til Friskning af Jernet, men det blev ved Forsøgene, da Produktet var slet. Den store Svovlmængde, som indeholdes i Stenkullene, bevirker, at man ikke kan faa et brugbart Produkt ved direkte Berøring af dette Brændselsmateriale med Jernet. I Slutningen af forrige Aarhundrede, da de engelske Teknikeres Opmærksomhed var almindelig henvendt paa Gasfremstilling af Stenkul, opfandt Henry Cort 1784 Flammeovnsfriskningen eller Pudlingsprocessen; han indrettede sin Ovn saaledes, at Stenkullene ikke kom i direkte Berøring med Raajernet, men forbrændte i et fra Ovnbunden eller Herden ved en muret Skillevæg, Fyrbroen, adskilt Rum, saaledes at Flammen af Trækket førtes over Fyrbroen til den aflange Herd, hvor Raajernet smeltedes. Under denne Proces om- rørte, pudlede, Arbeiderne gjennem mindre Aabninger i Sidevæggen i den smeltede Raajernsmasse med lange Jern- stænger, Spid eller Hakker, indtil det sejge tungtsmelte- lige Smedejern havde dannet sig. Som enhver Fabrikation, har ogsaa denne havt sine Børnesko at træde, og der gik nogle Aar, inden man opnaaede et godt Resultat; dette lykkedes for Cort og Parnell 1787, men da de anvendte Sandbund i Herden, var Arbeidet meget langsomt og Tabet afJern, som forbrændte og indgik i den sure Slagge meget betydeligt. 1788 erstattede Rogers Sandbunden med Herdplader afJern, men det var først, efter at Hall CO