Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

6 sende Smør til England, og derved til i fuldeste Maal at nyde Fordelen ved Forsendelsen af Varen i frisk Tilstand, er der ikke fra nogen Havn her i Danmark Lejlighed til at sende Smør mere end én Gang om Ugen til nogen bestemt Plads i England, hverken fra Kjobenhavn eller nogen af de andre Udførselshavne og saaledes heller ikke fra Esbjerg, skjondt denne Havn ved sin Beliggenhed skulde synes særlig egnet til at danne Udgangspunktet for en hyppigere Forbindelse med England. Fra Esbjerg afgaar vel 2 Gange ugentlig Dampskib til England, om Onsdagen til Parkeston (London) og om Fredagen til Newcastle (Nord-England), men i Virkeligheden altsaa kun én Gang ugentlig til hver af disse Pladser, idet det er til ingen Nytte for dem, der søge deres Afsætning i London, at der en anden Dag i Ugen er Lejlighed til at sende Varer til et fra London saa fjærnt Punkt som Newcastle og omvendt. Ved Valget af Afgangstiden til Parkeston (London) er der tilmed kun taget Hensyn til Forsendelsen af Kreaturer, men slet intet Hensyn til Smørret, saa hvad der via Esbjerg forsendes deraf til London den ene Gang, der ugentlig er Lejlighed, kommer ind i Utide for Markedet. De beklagelige Folger af den her fremdragne Mangel ved Forsendelsesforholdene ere, at Hovedmassen af, hvad der her i Landet produceres til Udførsel til England af Smør og beslægtede Produkter, selv om det forsendes ad korteste Vej via Esbjerg, bliver forholdsvis gammelt, inden det naaer det engelske Marked, i Sammenligning med hvad deraf tilføres fra de med os konkurrerende Lande. Og ikke nok dermed: for at Smørret skal kunne holde sig, maa selv det allerfineste saltes og endog stærkt, Flæsket maa saltes, og alle Produkter, som ikke ad denne eller anden Vej — selv med en Forringelse i Værdien — kan sikres mod at fordærves, er man ligefrem afskaaren fra at udfore. De Forventninger, som i foran nævnte Henseender knyttede sig til Havneanlæget i Esbjerg og Jernbaneanlægene til denne By, ere altsaa kun i ringe Maal bievne fyldestgjorte, saa vist det lidet baader, at der daglig er Lejlighed til at sende Varer i frisk Tilstand til Esbjerg, naar Dampskibene fattes, der skulde føre Varerne videre til deres Bestemmelsessted. Det forenede Dampskibsselskab, som ejer de Dampskibe, der besørge den nuværende Dampskibstrafik mellem Esbjerg og England, har hidtil afslaaet enhver Anmodning om for egen Regning og Risiko at sætte de manglende Dampskibe i Gang (jfr. bl. A. Forhandlingerne ved det Mode af Delegerede for Landbruget, som var foranlediget af det forenede Dampskibsselskabs Bestyrelse her i Kjobenhavn d. 15 Marts f. A.), og den Magtstilling, som dette Selskab indtager, gjor det jo ligefrem haablost at vente, at andre private Dampskibsselskaber skulde forsage derpaa. Føjes nu hertil, at Staten som Ejer af Havnen i Esbjerg og af Jernbanelinierne, der føre dertil, i høj Grad er interesseret i, at disse Anlæg komme til at stifte den tilsigtede Nytte, at Staten for at forøge Trafiken paa den jydske Statsbane, alt i en Række af Aar har opretholdt en daglig Dampskibsfart mellem denne Statsbanes andet Endepunkt Frederikshavn og Goteborg, og at den nys afdøde Indenrigsminister stillede sig yderst velvillig overfor Spørgsmålet (jfr. Forhandlingerne angaaende Trafiken paa Esbjerg i Folkethingets Mode den 5 Marts 1881), vil det næppe kunne over- raske det høje Ministerium, at den Anskuelse efterhaanden har vundet Raaderum, at skal Staten, Landbruget og Handelen i en overskuelig Fremtid se fyldestgjort de Forventninger i anførte Hen- seende, der knyttede sig til de nævnte Anlæg, maa Staten træde hjælpende til, det være sig ved enten selv at paatage sig Anskaffelsen og Driften af de fornødne Dampskibe eller ved at yde en Subvention til det forenede Dampskibsselskab eller hvilket andet Selskab, som maatte være villigt til at tage Sagen i Entreprise, og at der til ønsket herom knytter sig det Haab, at der i paakommende Tilfælde maa blive foretaget saadanne Ændringer i Jernbanetogenes Afgangstider og de gjennem- gaaende Taxter, at der ikke blot blev hyppigere, men ogsaa lettere og billigere Adgang end nu til at sende Smør via Esbjerg til London. 'Mt«