Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

12 Skulde Staten imidlertid foretrække, ved en Subvention, med Garanti for Fragten, at overdrage samme til et privat Selskab, da tilraade vi, at dette Forhold ordnes paa et længere Aaremaal. I hele Udlandet opretholdes alle Kommunikationsmidler ved det Offentliges Foranstaltning, og det turde maaske være et Spørgsmaal, om det Offentlige ikke, i Analogi med dette Princip, burde udvide sit Omraade saa meget, at det i Landets Interesse tillige drog Omsorg for, at en for Handel og Landbrug saa saare vigtig Route, Esbjerg—England, blev standet snarest muligt og opretholdt. For private Selskaber kan der altid tænkes at opstaa Kalamiteter, og derfor gjentage vi Ønsket om, at Staten tager sig af Farten; thi skulde der indtræffe Uregelmæssigheder i Farten, kunde derved ej blot opstaa store Pengetab, men Routen taber da tillige Tilliden hos Publikum. I de senere Aar har Staten forøvrigt ogsaa erkjendt, at der i Retning af Dampskibsfart kan paa- hvile det slig Forpligtelse, idet den ved Subvention med „Det forenede Dampskibsselskab“ har garanteret dette Fragten paa Routeme Frederikshavn—Gøteborg og Kjøbenhavn—Island. Naar et privat Selskab skulde tage Sagen op og ved egne Kræfter indarbejde Routen, vil der alene af den Grund, at Farten strax skal betale sig, opstaa mindre heldige Forhold. Slige Hensyn ere derimod af underordnet Betydning for Staten, hvilket bedst sees deraf, at hele det danske Jernbanenæt ikkun giver et aarligt Udbytte af Anlægskapitalen etc. af 2 pCt., og dog opretholdes og udvides dette Næt meget betydelig, da det selvfølgelig ad indirekte Vej gjennem Handel og Omsætning betaler sig godt. Det er en Selvfølge, at Staten, ved at imødekomme Landmændenes, Gartnernes og Fiskernes ovennævnte Ønske om en daglig Dampskibsfart fra Esbjerg til England, udsætter sig for, at den, ialtfald fore- løbig, indtil Routen er indarbejdet, maa komme til at yde en stor Pengehjælp til Sagens Fremme, men her skylde vi at henlede Opmærksomheden paa, at det Offentlige i andre Lande anvender forholdsvis langt større Summer, end der her kan blive Tale om, direkte paa Agerbrugets Opkomst; og seer man saa endvidere hen til, hvorledes Tyskland gjennem Beskyttelsestold paa Korn, Kreaturer og Svin m. m. værner om sit Ager- brug, saa synes det os, at den Fordring, der her stilles til Staten, just ikke maa kaldes saa overdreven stor. Efter vort Skjøn have vi nu saa omtrent medtaget de Grunde, som vi efter vor Overbevisning mene at burde fremføre i Sagen; men idet vi derefter enstemmig henstille til den meget ærede Bestyrelse, at denne snarest muligt forelægger denne vor Udvalgsbetænkning for en Generalforsamling i Ribe Amts nordre Dels Landboforening til Diskussion og Afgjørelse, tillade vi os tillige end yderligere eenstemmig at andrage paa, at for det Tilfælde, at Sagen om en daglig Dampskibsforbindelse fra Esbjerg Havn til London og en ugentlig ditto til Newcastle maatte, som vi haabe, vinde Generalforsamlingens Bifald, der da tillige gunstigst maatte ske en meget indtrængende Henstilling til de Delegerede for jydske Landboforeninger, om disse ikke under Hensyn til Sagens store Vigtighed maatte finde Anledning til strax extraordiuært at tage sig af Sagens Fremme. Priserne paa Landmandens Produkter synke nemlig vedblivende, og det maa vel derfor med Føje kunne siges, at det fremfor alt bør sig, at netop selve Landmanden ikke bør at lade endog 1 Sekund gaa ubenyttet hen til med hinanden at overveje Sagernes Stilling, og deriblandt da navnlig, om ikke den fore- liggende Sag maatte være et Led i den Kjæde, der skal hjælpe til atter at bringe det danske Landbrug ind paa mere lønnende Baner. ..................Hermed anbefale vi Sagen paa det mest indtrængende til hurtig Fremme af den meget ærede Bestyrelse. Varde, Spangsberg Mølle, Hgllerslev og Mejis, den 9 December 1885. A. Clausen, H. Chr. Hansen, C. Clausen, E. Thomsen, H. Hoffmann, Landinspektør og Gaardejer. Mølleejer. Gaardejer. Gaardejer. Proprietær.