Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

 . 11 enhver Aarstid er aldeles farbar. Kunde dette ordnes, var der tillige en ikke ringe Mulighed for, at en Del Persontrafik blev dragen den Vej, og ved at indarbejde Kjendskab til Routen i England kunde der maaske endvidere drages en Del Lystréjsende, navnlig af Englændere, ad den Vej, Udsigten for at Routen Esbjerg—England vilde kunne faa en Del at bestille, navnlig i Fragtfart, synes efter det Foranførte ikke at være saa helt ringe, og da vi, som foranført, skjønne, at det er af stor Vigtighed for det danske Landbrug, at dets Produkter komme paa gode Markeder i frisk Tilstand, saa kunne vi paa det Bestemteste tilraade, at der træffes Foranstaltninger til, at der sættes en hyppigere Dampskibsfart i Gang, helst daglig, mellepi det engelske Hovedmarked London og Esbjerg. Foruden den Omstændighed, at Varerne ad den Vej ville vinde i Pris, vilde Pengene for Varerne end videre komme nok saa hurtig ind og derved kunne sendes nok saa ofte. Naar Hamborg den 1. Januar 1888 gaaer ind i det tyske Toldforbund, er der næppe Udsigt til, at den Trafik med levende Svin, der nu drives med denne By, kan vedblive, og der bliver da endnu mere Flæsk at exportere ad anden Vej og antageligvis til England. Ovennævnte af os udviklede Forhold om Nødvendigheden af en hyppigere Dampskibsforbindelse med England, netop over Esbjerg Havn, er forøvrigt allerede kommet frem fra en stor Del af Danmarks Landbostand, idet saaledes de samvirkende sjællandske Landboforeninger allerede under 22. Maj d. A. have indgivet et enstemmigt tiltraadt Andragende til Indenrigsministeriet om, at der af Hensyn til Smørexporten til England maatte sættes en daglig eller hveranden Dags Dampskibsfart i Gang mellem dette Land og Esbjerg, samt at Staten ved en Subvention med det Selskab, der overtog Farten, vilde garantere dette Fragten, lige- som Sagen ogsaa kom frem ved Delegeretmødet i Horsens i f. M. og der blev anbefalet navnlig af Hensyn til Export af Havesagei’, og det er ogsaa Udvalget bekjendt, at den har været fremme i en hel Del jydske og fyenske Landboforeninger og der vundet stor Tilslutning. De Anskuelser, der have udviklet sig for os med Hensyn til selve Transportsagen, ere forøvrigt disse: at Esbjerg Havn, som forhen oftere berørt, ubetinget bør anbefales som den Udførselshavn, hvortil den eventuelle Dampskibsfart bør at henlægges, og det blandt flere Grunde tillige deraf, at den i de c. 13 Aar, den har existeret, hvert Sekund har været farbar, saavel for ud- som indgaaende Skibe, at den er den danske Havn, der fra os ligger England nærmest, samt at alle Landsdele nu, efter Dampfærgevæsenets Oprettelse, som Regel taget ville kunne afbenytte denne Havn daglig. Endvidere skulle vi ogsaa udtale som vor Overbevisning, at den engelske Havn, hvortil Expoi’ten ubetinget bør ledes, vil være London som den bedste Markedsplads for alle vore Produkter, og det ogsaa af Hensyn til Retourfragt for Skibene, men at vi dog tillige skjønne, at et ugentligt Skib med Anløbsplads Newcastle næppe vil kunne undgaaes, og vil der herfra altid være at erholde Retourfragt. At Skibene fik indlagt Koldluftsmaskiner for derved at kunne holde Varerne helt friske, vilde efter vort Skjøn endvidere være at anse som aldeles nødvendigt. Det er en noksom bekjendt Sag, at „Det forenede Dampskibsselskab“ efterhaanden har overtaget sig at besejle de fleste inden- og udenlandske Router heri og herfra Danmark, og dette Selskab besørger ogsaa Farten, saavel med Kreaturer som med Stykgods, fra Esbjerg Havn til England. I det sidste Aar er Fedekvægsexporten imidlertid af flere Grunde aftagen meget betydelig, og saavidt vides ere 2 af Selskabets Skibe satte* ud af Fart af den Grund og lagte op i Esbjerg Havn. Det maa vel nok kunne siges, at det i og for sig er heldigt, at et privat Dampskibsselskab er saa rigt og virksomt som „Det forenede Dampskibsselskab“, men det maa vistnok ogsaa med Føje kunne siges, at der for Landet og dets Exportører næppe er den Betryggelse for Opretholdelsen af en slig vigtig Export- fart hos et privat Selskab, som der vilde være, hvis Staten selv overtog Farten, og derfor skjønne vi at burde anbefale, at dette sidste skeer.