Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England
År: 1886
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
. 11
enhver Aarstid er aldeles farbar. Kunde dette ordnes, var der tillige en ikke ringe Mulighed for, at en Del
Persontrafik blev dragen den Vej, og ved at indarbejde Kjendskab til Routen i England kunde der maaske
endvidere drages en Del Lystréjsende, navnlig af Englændere, ad den Vej,
Udsigten for at Routen Esbjerg—England vilde kunne faa en Del at bestille, navnlig i Fragtfart,
synes efter det Foranførte ikke at være saa helt ringe, og da vi, som foranført, skjønne, at det er af stor
Vigtighed for det danske Landbrug, at dets Produkter komme paa gode Markeder i frisk Tilstand, saa kunne
vi paa det Bestemteste tilraade, at der træffes Foranstaltninger til, at der sættes en hyppigere Dampskibsfart
i Gang, helst daglig, mellepi det engelske Hovedmarked London og Esbjerg.
Foruden den Omstændighed, at Varerne ad den Vej ville vinde i Pris, vilde Pengene for Varerne
end videre komme nok saa hurtig ind og derved kunne sendes nok saa ofte. Naar Hamborg den 1. Januar
1888 gaaer ind i det tyske Toldforbund, er der næppe Udsigt til, at den Trafik med levende Svin, der nu
drives med denne By, kan vedblive, og der bliver da endnu mere Flæsk at exportere ad anden Vej og
antageligvis til England.
Ovennævnte af os udviklede Forhold om Nødvendigheden af en hyppigere Dampskibsforbindelse
med England, netop over Esbjerg Havn, er forøvrigt allerede kommet frem fra en stor Del af Danmarks
Landbostand, idet saaledes de samvirkende sjællandske Landboforeninger allerede under 22. Maj d. A. have
indgivet et enstemmigt tiltraadt Andragende til Indenrigsministeriet om, at der af Hensyn til Smørexporten
til England maatte sættes en daglig eller hveranden Dags Dampskibsfart i Gang mellem dette Land og Esbjerg,
samt at Staten ved en Subvention med det Selskab, der overtog Farten, vilde garantere dette Fragten, lige-
som Sagen ogsaa kom frem ved Delegeretmødet i Horsens i f. M. og der blev anbefalet navnlig af Hensyn
til Export af Havesagei’, og det er ogsaa Udvalget bekjendt, at den har været fremme i en hel Del jydske
og fyenske Landboforeninger og der vundet stor Tilslutning.
De Anskuelser, der have udviklet sig for os med Hensyn til selve Transportsagen, ere forøvrigt
disse: at Esbjerg Havn, som forhen oftere berørt, ubetinget bør anbefales som den Udførselshavn, hvortil
den eventuelle Dampskibsfart bør at henlægges, og det blandt flere Grunde tillige deraf, at den i de c. 13 Aar,
den har existeret, hvert Sekund har været farbar, saavel for ud- som indgaaende Skibe, at den er den danske
Havn, der fra os ligger England nærmest, samt at alle Landsdele nu, efter Dampfærgevæsenets Oprettelse,
som Regel taget ville kunne afbenytte denne Havn daglig.
Endvidere skulle vi ogsaa udtale som vor Overbevisning, at den engelske Havn, hvortil Expoi’ten
ubetinget bør ledes, vil være London som den bedste Markedsplads for alle vore Produkter, og det ogsaa af
Hensyn til Retourfragt for Skibene, men at vi dog tillige skjønne, at et ugentligt Skib med Anløbsplads
Newcastle næppe vil kunne undgaaes, og vil der herfra altid være at erholde Retourfragt.
At Skibene fik indlagt Koldluftsmaskiner for derved at kunne holde Varerne helt friske, vilde
efter vort Skjøn endvidere være at anse som aldeles nødvendigt.
Det er en noksom bekjendt Sag, at „Det forenede Dampskibsselskab“ efterhaanden har overtaget
sig at besejle de fleste inden- og udenlandske Router heri og herfra Danmark, og dette Selskab besørger
ogsaa Farten, saavel med Kreaturer som med Stykgods, fra Esbjerg Havn til England. I det sidste Aar er
Fedekvægsexporten imidlertid af flere Grunde aftagen meget betydelig, og saavidt vides ere 2 af Selskabets
Skibe satte* ud af Fart af den Grund og lagte op i Esbjerg Havn.
Det maa vel nok kunne siges, at det i og for sig er heldigt, at et privat Dampskibsselskab er
saa rigt og virksomt som „Det forenede Dampskibsselskab“, men det maa vistnok ogsaa med Føje kunne siges,
at der for Landet og dets Exportører næppe er den Betryggelse for Opretholdelsen af en slig vigtig Export-
fart hos et privat Selskab, som der vilde være, hvis Staten selv overtog Farten, og derfor skjønne vi at
burde anbefale, at dette sidste skeer.