Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England
År: 1886
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
De Handelspladser, hvor der ej blot opnaaes de højeste Priser for Landmandens Produkter, men
hvorhen disse som Regel taget maa føres, ere som bekjendt i England, og derhen gaaer derfor ogsaa Største-
delen af Danmarks Udførselsartikler, saasom Smør, Flæsk og Æg m. v.
Udførselen skeer selvfølgelig fra alle Danmarks Havne; men hvad der er af meget væsentlig
Betydning ved denne Transport er, at Varerne langtfra komme hurtig nok frem til Markedet og derved
blive for gamle, førend de naa Afsætningspladserne, saa at de Egenskaber hos dem, der betinge høje Priser,
ere gaaede tabt.
Dette gjælder navnlig for Smørrets Vedkommende, og hvad det næst vigtigste af Landmandens
Produkter, nemlig Flæsket, angaaer, da seer man med Hensyn til dette det meget sørgelige Forhold, at Største-
delen af dette, navnlig paa Grund af den uhensigtsmæssige Dampskibsfart, nu gaaer over Hamborg til England.
Der gaaer selvfølgelig en hel Del Dampskibe i Fragtfart mellem Danmarks Havne og England, og
der gaaer saaledes ogsaa 2 Gange ugentlig Dampskib fra Esbjerg Havn, respektive til Parkeston og Newcastle,
men disse Skibe, tilligemed de fleste andre, ere med Hensyn til Afgangstider udelukkende afhængige af
Fedekvægsmarkederne, saaledes at de komme for sent til Smørmarkedet.
Se vi hen til vore Konkurrenter, navnlig paa Smørmarkedet, nemlig: Holland, Belgien, Irland og
en Del af Frankrig og Tyskland, finde vi, at disse ved daglige Dampskibsforbindelser bringe deres Smør i
frisk Tilstand til England, og at de, som Regel taget, opnaa 10 å 20 Øre mere pr. Pd., end vi opnaa
for vort 3 å 4 Uger gamle Smør; og dansk Smør er dog vistnok oprindelig lige saa fint og godt, om ikke
bedre, end ovennævnte Landes Smør.
Der haves i Varde Bys Opland, for at tage et Exempel, c. 50 Andels - Mejerier med et Koantal
af fra 300 til 800 Køer. Kunde der nu ved en hurtig Transport af Smørret fra disse Mejerier opnaaes, at
deres Produkt, ved at konkurrere med ovennævnte Landes friske Smør, opnaaede 10 å 20 Øre mere pr. Pd.
end nu er Tilfældet, da vilde dette for disse Mejerier andrage et aar ligt Merudbytte af 300,000 Kroner.
Smørret fra denne Egns Andels-Mejerier har forøvrigt som Regel taget den Vanskjæbue, at det
bliver forholdsvis meget gammelt, inden det kommer til England, da en Del af det først gaaer Touren til
Kjøbmanden i Kjøbenhavn eller Odense og derefter atter Touren tilbage til Esbjerg for derfra at afskibes
til England; men slige Forhold ville utvivlsomt blive hævede, naar der var større Pris at haste efter.
Skulde vi derfor kunne vente at opnaa ligesaa høje Priser for vort Smør, som vore ovennævnte
Konkurrenter opnaa, da skjønne vi ikke rettere, end at det bliver nødvendigt at udvide vore Dampskibs-
forbindelser med det engelske Smørmarked og navnlig indrette Farten specielt saaledes, at Skibene
afgaa saa betids, at det kan naaes at faa Smørret paa de Markeder, der for denne Vare ugentlig
afholdes i London og Newcastle paa bestemte Dage.
En slig hyppigere Dampskibsforbindelse, der udgik fra Esbjerg Havn til England, vilde tillige efter
vort Skjøn være af en meget væsentlig Betydning for Afsætning af Æg, saltet og usaltet Flæsk,
Havesager samt fersk Fisk, og der haves tillige et meget sensibelt Produkt, nemlig Mælk, som der
synes at være en ikke ringe Udsigt for at kunne blive Gjenstand for en lønnende Udførsel til England, og som
det maaske nok vilde være Umagen værd lidt efter lidt at faa indarbejdet som en Handelsvare enten i
London eller i de nordlige engelske Fabrikdistrikter.
Angaaende Mælkens Export til England er det imidlertid meddelt Udvalget, at der for Tiden skeer
Undersøgelser paa vedkommende Steder, og derfor berøres denne Sag nærmest her ikkun som en Fremtidsopgave.
Foruden de ovennævnte Landbrugsprodukter samt Havesager og Fisk staaer der endvidere endnu
én Ting for Øje, som vi skjønne ikke at burde undlade at henlede Opmærksomheden paa, og det er, om
Routen Esbjerg—England ikke er saa hurtig og bekvem, at der kunde være Mulighed for at henlægge Post-
for bindeisen ad den Vej. — Som en bestemt Fordel her kan det vistnok fremhæves, at Esbjerg Havn til