Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

MK» C *. P\ «ätftS 9 Holland, Belgien, Nordfrankrig, Irland m. fl. ved daglig Dampskibsforbindelse med London kunne sende deres Smør over i fuldkommen frisk Tilstand, saa have vi kun Lejlighed til at sende dansk Smør fra Esbjerg 1 Gang ugentlig til London og lige saa til Newcastle, og dette skeer med Kreaturskibe, hvis Fart ikke retter sig efter Smørmarkedet. Man kunde derfor ikke noksom fremhæve Nødvendigheden af en hyppigere Dampskibsforbindelse særlig med London, hvorved tillige kunde aabnes Udsigt til Afsætning af usaltet Smør fra Danmark, ligesom dette vilde være af stor Betydning ogsaa for Danmarks anden store Export-Artikel, nemlig Flæsk — der jo nu maa gaa den unaturlige Vej over Hamborg for at naa England — samt for Udførselen af Fisk, Æg, Havesager m. m., og formente man, at man da burde have en Dampskibsforbindelse fra Esbjerg mindst 2 Gange ugentlig med Londons 2de ugentlige Smørmarkeder og 1 Gang ugentlig med Newcastle. Man skjønnede ikke rettere, end at nu, da alle Landsdele ere knyttede indbyrdes sammen ved Jernbaner og Damp færger, maatte Tiden synes at være kommen, da der bør arbejdes hen til, at Routen over Esbjerg Havn, som den korteste Vej imellem Danmark og England, udvikles til at blive en virkelig Hovedvej for Landets Udførsel til — og forhaabentlig Indførsel fra — England. Idet man nu tillader sig ærbødigst at fremføre denne saa betydningsfulde Sag for den højtærede Bestyrelse for Foreningen af jydske Landboforeninger, er det med en indtrængende Henstilling om, at Be- styrelsen vil tage Sagen i sin Haand, og tør vi, i Betragtning af den trykkede Tilstand, hvori vort Landbrug for Tiden befinder sig, gjøre os Haab om, at Bestyrelsen snarest muligt vil foranledige, at der ved en Hen- vendelse fra Foreningen af jydske Landboforeninger til Regjering og Rigsdag søges Statens Medvirkning til hurtigst mulig Fremme af denne for vort Landbrug saa overordentlig vigtige Sag. Det af Landboforeningen i Sagen nedsatte Udvalgs Betænkning tillader man sig at vedlægge. Bestyrelsen for Landboforeningen for Ribe Amts nordre Del. Endrupholm d. 18. Januar 1886. Paa Bestyrelsens Vegne. Ærbødigst H. J. Jespersen, Formand. Bilag 5. \ Til Bestyrelsen for Landboforeningen for Ribe Amts nordre Del. .................. Det er en Selvfølge, at. Selvhjælp, som Regel taget, er den sikreste Løftestang ved al Virksomhed, og vi holde os fuldt ud forvissede om, at Flertallet af Danmarks Landmænd, ej blot af egen Selvopholdelsesdrift, men ogsaa i Samfundets Interesse, vil anspænde alle deres aandelige og legemlige Kræfter for, hver i sin Bedrift, at bidrage, hvad de for maa, til atter at fremhjælpe gode og lønnende Forhold i det danske Agerbrug. Hvis man nu kunde blive staaende herved, saa kunde vi sikkert nære en begrundet Forvisning om, at Tingene nok ville faa en god Udgang; men her er der den meget vigtige Omstændighed, at ligesaa vist som det gjælder for Landmanden om at tilvejebringe mange, gode og billige Produkter, ligesaa vist gjælder det i lige høj Grad om, at Produkterne saa hurtig som muligt og i saa frisk Tilstand som muligt føres hen til de bedste Handelspladser, for der, sammen med andre Landes Produkter, at konkurrere til de højeste Priser. Derfor maa det nok kunne siges, al hurtige, tidssvarende og gode Kommunikationsmidler bidrage en væsentlig Del til, ej blot at ophjælpe selve Agerbruget, men ogsaa til at gjøre dette rentabelt og lønnende. 2