Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England
År: 1886
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
efterhaanden kan blive nok at sejle med og heller ikke vil savnes Retourfragt, vil Linien i Begyndelsen kræve
større Tilskud, end et privat Selskab kan ventes at ville ofre derpaa, og maaske større, end Staten kan
antages at ville yde Private, ligesom .Skridtet vel ogsaa helst bør gjøres helt ud og Skibene udstyres (f. Ex.
med Afkølingsrum), og Priserne sættes saaledes, at der ved Foretagendet kan ydes et virkeligt Bidrag til
at støtte Landbruget, bl. a. og navnlig ved at det ‘med Hensyn til Fragterne ligestilles med dets nærmere
Konkurrenter, thi Landbruget kan i den trykkede Stilling, hvori det befinder sig, heller ikke paa dette Om-
raade savne Statens beskyttende Haand.
Forbindelsen bør saa formentlig være daglig med særligt Hensyn til Kvæg- og Smørmarkederne i
London og Newcastle; og skal det ogsaa nok her hekræfte sig, at, jo bekvemmere og hyppigere Forbindelsen
bliver, jo snarere vil Linien direkte og indirekte betale sig.
Idet vi bede det højtærede Landhusholdningsselskab træde i Skranken overfor Regjeringen, even-
tuelt Lovgivningsmagten, om denne vigtige Sag, vil det formentlig falde Selskabet let at samle alle Fælles-
foreningerne — Sjællænderne have alt f. A. gjort Skridt i lige Retning — til en fælles Indstilling, og ønskes
denne frembaaren af en Deputation, ere nærværende Forening og den lokale Landboforening villige til at lade
sig repræsentere i samme, kun bedende om, at Sagen maa blive fremmet med al den Hurtighed, Forholdene
maatte tillade.
For Bestyrelsen for Foreningen af jydske Landboforeninger.
Tjele, den 25. Januar 1886.
Lüttichau,
Formand.
Høegh-Guldberg.
Bilag 4.
Til
Bestyrelsen for Foreningen af jydske Landboforeninger.
Ved 2de af Landboforeningen for Ribe Amts nordre Del d. 16. Novb. f. A. og 4-. Jan. d. A. af-
holdte Generalforsamlinger har været Gjenstand for Forhandling Sagen angaaende Ønskeligheden af en
hyppigere Dampskibsforbindelse imellem Esbjerg Havn og England, efter forudgaaet Drøftelse i et i den An-
ledning nedsat Udvalg.
Som Resultat af denne Forhandling fremgik, at man var enig om, at det nu, da det danske
Landbrug er saa haardt trængt fra flere Sider, mere end nogensinde maatte ansees nødvendigt, at Landbruget
støttes paa enhver Maade, ogsaa fra Statens Side, for at det med mindst muligt Tab kan komme over den
nuværende Krise.
Man fandt det af afg.jørende Betydning for Landbrugets Rentabilitet, at der paa alle Omraader
produceredes den bedste Kvalitet, og at dette særlig gjælder vort Smør, hvis Afsætning i England Aar for
Aar bliver vanskeligere, naar Kvaliteten lader det mindste tilbage at ønske, og formentes det, at alene den
Omstændighed, at vort Smør bliver flere Uger gammelt, inden det kommer den engelske Forbruger i Hænde,
i Fremtiden vil gjøre det endnu vanskeligere for os at opnaa tilfredsstillende Priser derfor i Konkurrence
med andre Lande.
Man erkjendte det derfor at være af den allerstørste Betydning for Afsætningen af vort Smør i
England, at det fremkommer hurtigere og i saa frisk Tilstand som muligt paa det engelske Marked, og
maatte man i saa Henseende fremhæve, at medens vore Konkurrenter paa Smørmarkederne i England, nemlig