Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

20 Bilag 10. En af Grosserer T. Plmn godkjendt Gjengivelse af hans Udtalelser paa Selskabets Kontor d. 28. Januar og 6.Februar 1886. 1. En hyppigere ugentlig Dampskibsforbindelse paa England vil ikke være nødvendig eller heldig for den danske Export af Smør, fordi Englænderne ikke forlange denne saltede, holdbare Vare mere end én Gang ugentlig (i Lancashire meget saltet, nogle endog over 5 M. Q. Salt pr. ft). Aldrig har nogen Kjøber forlangt eller udtalt Ønske om at faa Smør skibet oftere. Tver limod flere Kjøbere have tidligere kun sendt Bestillinger hver anden, enkelte endog hver tredje Uge, og kun ved direkte Opfordring fra Afsenderens Side var Forholdet ordnet saaledes, at der nil kom Bestil- linger ugentlig. Englænderen vil ikke have Ulejlighed med at gaa ofte til Markedet — Tid er Penge. — 2. Vort Smørs Holdbarhed er upaaklagelig efter den Anvendelse, der nu for en stor Del gjøres af vort Smør, nemlig til Kalgrube- og Fabrikarbejdere. Den yngste Drittel var ofte den daarligste (skal sætte sig), og Reglen er, at den ældste ingenlunde staar tilbage for de andre. Smør indsendt fra Producenterne i Ugens Løb lader han staa her i Kjælderen, men tillukket, da Luftens Indvirk- ning er uheldig. Kom der hyppigere Forbindelser, vilde han være mest tilbøjelig til dog kun at benytte én Afskibningsdag ugentlig, og han saa helst, at alle Exportørerne gjorde det samme. 3. Ved hyppigere Forbindelse vil ikke opnaas 1/4 Øre højere Pris pr. ft. 4. Bestillingerne ville ofte blive mindre og mere usikre ved en hyppigere Forbindelse, thi opfylde Exportørerne da ikke Kjøbernes Fordringer, vente disse med at forsyne sig til næste Dampskibs Ankomst, hvilket de i Almindelighed ikke kunne, naar der kun er 1 ugentlig Forbindelse, og Expor- tøren eller Sælgeren vil uundgaaelig altid føle sig noget trykket, naar han staar med et overfyldt Lager. Og det Kneb eller Pres ville Kjøberne derfor benytte sig af i større Udstrækning ved hyppigere Forbindelse. 5. Londons Marked er i Almindelighed kun godt i Februar og Marts; i den øvrige Del af Vinteren er det trykket, og i Fjor var det endog roligt nævnte 2 Maancder. Derefter kommer Hollænderne og feje dansk Smør ud ved at sælge 10—20 s. billigere. Følge vi med nedad, gaa de endnu lavere. Londons Marked er derfor hidtil væsentlig uden Betydning i de 10 Maaneder, da Hollænderne og Normandiet i det hele have Overtaget og undersælge os. Det er et Særkjende, at den solide Arbejder vil have gode Varer selv til en fyldig Pris. Han har hos en af sine Smørhandlere i Sheffield set en Arbejder komme ind og kjøbe til eget Brug paa en Gang 18 ft af det bedste Smør, han havde exporteret. Forbindelsen med London vedligeholdes nærmest kun for de to Maaneders Skyld og for at faa Overskuddet anbragt uden for stort Tab. Imidlertid er det muligt, at der kan skabes os et gallon, bliver denne i Virkeligheden 8,5 Quart; da 1 Quart omtrent er lig 1,175 danske Potter, bliver altsaa omtrent 1 Barngallon = 10 Potter, 1 Gallon = 4,7 Pot. og 1 Pint = 0,6 Pot. Fra Irland sendes Fløde til England i hermetisk lukkede Tindaaser, holdbar i flere Dage til 5 d. pr. 1/d Pint, hvoraf Tindaasen er beregnet at koste V2 d. I Dublin koster den i Detaillen 1 sli., 7 d. og i d. henholdsvis for 1, 1/a og 1/i Pint. Forsendelsen til England er lettet meget, i det man fra enhver Banestation i Irland kan sende Pakker til England for 1 d. pr. Pd., naar Vægten er over 30 Pd., og endog kun V2 d. pr. Pd., naar Vægten er over 60 Pd. — Til Detailhandlerne i London sælges Fløden fra engelske Grossister til 2 sh. 6 d. pr. Quart, men det er Fløde af langt tykkere Konsistente end selv den bedste Fløde, der forhandles i Danmark, indeholder rimeligvis 50—75pCt. mere Fedtstof og ligner mere tynd Rismelgrød end det Begreb af Fløde, der er kjendt hos os.“ ... ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- -----------------------------------------------------------------------------------—n I -