Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

40 Professor S egel cke havde saa ofte udtalt sig om den Sag, her var paa Bane, at han var bange for, at det skulde trætte, naar han atter gjorde det; men da han havde en vis Andel i, at Sagen var kommen frem, vilde han dog ikke undlade at udtale sig. Da vi for 25 å 30 Aar siden begyndte at sende Smør til England (Storbritannien), søgte vi først et Marked for det i Skotland, senere i Nordengland (Newcastle), derefter i Mellemengland (Manchester) og udvidende Aar efter Aar vort Marked syd over, vare vi nu til sidst naaede til London og andre Pladser i den sydlige Del af Landet. Bevægelsen havde været ganske naturlig, thi for det første maatte vi have en større Afsætningskreds, efterhaanden som vi forøgede vor Produktion af Smør, og dernæst ønskede vi ogsaa at opnaa en højere Pris. Forholdet var nemlig det, at Prisen, skjont den vel kunde svinge noget frem og tilbage, var lavest i den nordlige Del af Landet og voxede bestandig syd over, til den naaede sit Maximum i London. Saa længe vi kun holdt os nord paa, foraarsagede Kvaliteten ingen Vanskeligheder, ja selv i det mellemste England havde vi ikke vanskeligt ved at overvinde de Konkurrenter, vi der stødte paa, men jo længere vi vare komne syd paa, jo større Vanskeligheder opstode der, og hvis vi ikke nu, efter at vor Produktion var stegen betydelig formedelst den store Mængde Andels- og Fælles- mejerier, der vare opstaaede her i Landet, kunde finde et udvidet Marked, vilde vi kvæle os selv, eftersom det Marked, vi hidtil havde haft, ikke kunde forbruge hele vor Produktion. Vort -Ønske maatte være ikke blot at udvide Afsætningen i London, men at udvide Afsætningskredsen opad over hele Linjen ved at finde Afsætning for vort Smør i de højere Lag af Samfundet. Jo længere vi kom syd paa, jo større Vanskeligheder mødte vi i saa Henseende og særlig i London, hvor vi havde at kæmpe med Franskmændene og Belgierne, som for længst havde erobret Markedet der for fint Sinor. Hvad nu vort Smør angik, da var det, trods de Klager, der kunde fremføres mod det, om end uensartet dog mere ensartet end det Smør, der tilførtes England fra andre Lande, og det blev da ogsaa i irske og franske Blade stadig fremhævet netop som et Fortrin ved det danske Smør, at det var saa ulige mere ensartet. Dernæst var vor Mejeridrift mere end andensteds indrettet paa at lempe Fabrikationen efter de ønsker, der fremsattes med Hensyn til Smørrets Beskaffenhed. Ogsaa i andre Henseender vare vi heldigt stillede. En stor Del af vort Smør kom saaledes frem paa en Tid af Aaret, hvor andre ikke producerede noget, og hvor Smør derfor var dyrest, ligesom det ogsaa var til fordel for os, at vi kunde disponere over vort fineste Smør, medens det fineste normanniske Smør gik til Paris som Folge af, at Priserne der vare endnu højere end i London. I mange Retninger vare vi altsaa heldigt stillede. Hvad der imidlertid skadede os overordentlig meget i Konkurrencen var vor Afstand fra England og Manglen paa gode Forsendelsesforhold. Den store Afstand kunde vi ikke gjøre mindre, men vi kunde lette den ved at lægge Routerne ad den korteste Vej. Hvad der trykkede mest var, at Forsendelsen skete saa sjældent, saa at vort Smør blev gammelt, inden det kom til England; det blev ikke spist der, for det var 14 Dage, ofte 3 ä 4 Uger gammelt, i det det dels henstod hos Producenterne, dels hos Kjøbmændene, var 3 Dage undervejs til England og derpaa henstod en Ugestid hos Detailhandlerne i England, som maatte kjøbe for en Uge ad Gangen, da der ikke var Forsendelse herfra mere end én Gang ugentlig. Vore Konkurrenter indrettede sig derimod anderledes, nemlig paa at levere Smørret friskt fra Kjærnen. Franskmændene, som i 1879 endnu nøjedes med at sende Smor to Gange ugentlig til England, sendte det nu hver Dag derover; selv det hollandske kunstige Smor fremføres med en forbavsende Hurtighed. 1 vore Forhold maatte vi derfor se at faa en For- andring til det bedre indført. Vel skulde det indrømmes, at det allerfineste Smør havde en vidun- derlig Holdbarhed, men selv det bedste led ved at blive gammelt, og de højere Klasser i England