Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

. * ay* 41 ville ikke tage til Takke med gammelt Smør, de ville have friskt Smør, hellere fra i Dag end fra i Gaar. Derfor var det nødvendigt, hvis vi ville udvide vort Marked til ogsaa at omfatte de højere Klasser, at møde med friske Varer, og for at kunne gjore det, maatte vi arbejde hen til at kunne afsende Smørret hyppigt og med hurtigt sejlende Dampskibe, og det laa da nær at faa en saadan hyppig Forsendelse bragt i Stand fra vore tre Yderpunkter: Kjobenhavn, Frederikshavn og Esbjerg. Fik vi den fra Kjobenhavn, fik vi ogsaa den fra Frederikshavn, i det Skibene fra Kjøben- havn anløbe nævnte By. For Kjøbenhavns Vedkommende var det mærkeligt, at vi ikke allerede for længe siden havde faaet en to Gange ugentlig Fart til England i Gang, og det kunde kun forklares ved, at Routen fra de oprindelige Hænder var gaaet over paa det forenede Dampskibsselskabs Hænder. Dette Selskab havde jo nemlig en Masse Router, som ikke betalte sig, og disse skulde underholdes af dem, som betalte sig. Hvad Esbjerg angik, da var dette Sted det naturligste Udforselspunkt for en stor Del af Jylland og Fyn og vilde ogsaa have været det, naar ikke modvirkende Aarsager havde været tilstede. Man kunde billigere sende sine Varer fra Kolding over Kjobenhavn til Newcastle end fra Kolding via Esbjerg, da alt var ordnet paa at trække hele Trafiken over Kjobenbavn. Hvis Re- gjeringen tog Sagen i sin Haand og ordnede det hele Forhold paa en bekvem Maade, vilde Esbjerg blive det naturlige Udførselspunkt for en stor Del af Landet, og navnlig vilde Esbjerg have Betydning for de Varer, det gjaldt om at skaffe hurtigt frem, særlig til London. At man samtidig med at ud- vide Trafiken mellem Esbjerg og London ogsaa udvidede den mellem Esbjerg og Newcastle, saa Taleren gjærne, men skulde man vælge, vilde han holde paa, at man forst tog Hensyn til Udførslen til London. Hvor langt Esbjerg vilde kunne udøve sin Indflydelse nord og ost paa var vanskeligt at sige forud. Fynboerne havde med stor Glæde benyttet Esbjerg, men det havde nu forandret sig. Grosserer Esmann i Odense, som før havde forsendt Smør over Esbjerg, sendte det nu over Kjøben- havn, fordi det var blevet opholdt i Frederits og i Lunderskov og altsaa kommet for sent til Esbjerg til at kunne afgaa med Dampskibet. En Gjærfabrikant i Odense, med hvem Taleren havde talt sidste Sommer, maatte, da han kun én Gang ugentlig kunde afsende Gjær til England over Esbjerg, for- sende en Del over Hamborg. Muligvis kunde Smør fra Sjælland ogsaa finde Vej til London over Esbjerg, naar der derfra var en hyppig Forsendelse; det vilde da kun bruge omtrent den halve Tid mod nu for at naa London, eftersom det nu fra Kjøbenhavn forst skal til Newcastle og derfra pr. Jærnbane til London. Det var Taleren uforstaaeligt, hvorledes det kunde være til Fordel for den Masse Smør, der produceres af de Hundrede Fællesmejerier, som fandtes mellem Varde og Kolding, at det førtes til Kjøbenhavn og derfra til Newcastle, for saa maaske derfra at føres syd paa, i Stedet for at gaa direkte fra Esbjerg til England. Hvad denne Sag for øvrigt angik, da interesserede den jo fortrinsvis Landmændene; hos Kjobmændene kunde man ikke vente at finde den samme Interesse for den. De betalte Smørret efter den Værdi, det havde i England, naar det var 3 Uger gammelt, saa at Hovedtabet faldt paa Land- mændene. Det vilde stille sig anderledes, om de nu, som for en Del Aar siden, kjobte Smørret forud og til bestemt Pris. Efter at have færdedes hele Verden over og haft Lejlighed til at betragte denne Sag fra mange forskjellige Sider, maatte Taleren sige, at han ansaa det ligefrem for et Livsspørgsmaal for vort Landbrug, at Smørret blev afsendt hyppigere og kom friskere paa det engelske Marked. Bleve vore Konkurrenter og særlig Irlænderne bedre ledede, end hidtil havde været Tilfældet, vilde vi blive odelagte, hvis vi ikke i Tide have faaet vore Forsendelsesforhold bragte i en bedre Orden, end de nu vare. Meget muligt vilde der ogsaa være Anledning til at gjøre Forandring paa andre Punkter, og navnlig vilde det være meget vigtigt at fremstille Smørret mindre saltet, end det nu var Tilfældet. 6