Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

46 Hamborg til London, mest betragtes som Ketourgods, medens det her er Tilfældet, at de Varer, der gaa herfra, betragtes 'som det Gods, der skal betale Linjen, og det er nok endda vanskeligt, at faa Retourfr agter hertil, især til Esbjerg. Konferentsraad Tesdorpf. Hovedexporten fra Esbjerg var levende Kreaturer, og efter hvad Taleren havde bragt i Erfaring, var denne Export voxet stadig indtil det sidste Aar. Det kunde ikke nægtes, at det vilde være afgjort heldigt, om der kunde tilvejebringes en to Gange ugentlig For- bindelse mellem Esbjerg og London, ligesom det ogsaa vilde være heldigt, om vi i Forbindelse dermed kunde faa en direkte Fart i Gang mellem Kjobenhavn og London aldeles uafhændig af Farten paa Liebau. Formanden for det forenede Dampskibsselskab havde sagt til Landmændene, at de skulde holde sig til Landvæsenet og ikke agere Handelsmænd eller Skibsrhedere, men hvis var Skylden, at Danmark fremdeles havde beholdt den frie Indførsel af Kvæg til England, medens Tyskland, Holland, Frankrig og Belgien maatte slagte ved Kysten? Landvæsenets, udelukkende Landvæsenets! Det var det, der helt og holdent fra først til sidst tog Initiativet, uagtet det just ikke blev opmuntret dertil, hverken fra Handelsstanden i Kjøbenhavn eller Aarhus, og paa lignende Maade var det gaaet, da Taleren 1865 vilde forsøge at skaffe en direkte Export i Stand af levende Kreaturer fra Ostersøen til England, og det var Landvæsenet gjennem Landhusholdningsselskabet, der senere havde vaaget over, at denne Udførsel af Kvæg til England ikke er bleven os forbudt. Sporgsmaalet var nu, da Skoen trykkede ganske overordentligt, da Landbruget uden egen Skyld var stedet i en Konkurrence, som man for nogle Aar siden ikke havde drømt om, om der ikke kunde tilvejebringes en højere Pris for Landmandens Produkter, som han ved eget Initiativ, ved egen Virksomhed havde bragt til at staa paa et højst pris- værdigt Standpunkt, saa at f. Ex. dansk Smør — trods det, der var udtalt af Hr. Gross. Andrew og andre — i de ugentlige, engelske Prislister stod 7 sh., ja havde endogsaa været 10 sh. over Kieler- prima. Landmændene kunde ikke sige andet, end at de Herrer Kjøbmænd vare i deres gode Ret, naar de kritiserede Landbrugets Produkter, men Landmændene satte ogsaa megen Pris paa den Kritik, som de handlende og Konsumenterne i England udtalte gjennem den Pris, de betalte for Produkterne, og var det nu ikke muligt, at de danske Produkter ogsaa kunde finde Vej til de mere velhavende Kon- sumenter i de store, engelske Byer? Det var egentlig Meningen med de Bestræbelser, der nu vare fremme. Taleren havde for nylig i Ostpreussen set, hvorledes man der bar sig ad med at forsende Smør i Pundevis til Berlin. Smørret forsendtes i simple Kasser med 8 Pund i hver og fandt en god Afsætning. Et Forsøg med en saadan Detailforsendelse — Tiderne tvang os jo alle til at gjore os Umage for at komme fremad — vilde blive gjort med det fineste Smør, Taleren kunde tilvejebringe, for at prøve paa at komme i nær Berørelse med London, som efter Talerens Mening var et meget lunefuldt Marked. Et Forsøg burde imidlertid gjores og vilde som sagt ogsaa blive gjort; man saa sig jo ikke i Stand til forud at sige, hvad det kunde føre til. For Taleren stod den her omhandlede Sag saaledes, at hvis der uden noget stort Otter kunde tilvejebringes en to Gange ugentlig Fart paa London fra Esbjerg, skulde vi fastholde denne Linje, for hvilken Kreaturtransporten jo vilde danne Hovedfundamentet, men en regelmæssig Fart paa London fra Kjøbenhavn maatte regnes for lige saa vigtig. Kjøbenhavn var og blev Centralpunktet, men man skulde ogsaa holde Esbjerg fast og ikke lade sig forknytte af de Udtalelser, der vare komne fra de Herrer, der havde udtalt sig, hvem man for øvrigt maatte takke for deres aabne Vidnesbyrd med Hensyn til Esbjerg. Grosserer Philip W. Heyman. Naar det af Konferentsraad Tesdorpf var blevet sagt, at de daarlige Tider vare opstaaede uden nogen som helst Skyld fra Landmændenes Side, og at Land-