Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England
År: 1886
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Hamborg til London, mest betragtes som Ketourgods, medens det her er Tilfældet, at de Varer, der
gaa herfra, betragtes 'som det Gods, der skal betale Linjen, og det er nok endda vanskeligt, at faa
Retourfr agter hertil, især til Esbjerg.
Konferentsraad Tesdorpf. Hovedexporten fra Esbjerg var levende Kreaturer, og efter
hvad Taleren havde bragt i Erfaring, var denne Export voxet stadig indtil det sidste Aar. Det kunde
ikke nægtes, at det vilde være afgjort heldigt, om der kunde tilvejebringes en to Gange ugentlig For-
bindelse mellem Esbjerg og London, ligesom det ogsaa vilde være heldigt, om vi i Forbindelse dermed
kunde faa en direkte Fart i Gang mellem Kjobenhavn og London aldeles uafhændig af Farten paa
Liebau. Formanden for det forenede Dampskibsselskab havde sagt til Landmændene, at de skulde
holde sig til Landvæsenet og ikke agere Handelsmænd eller Skibsrhedere, men hvis var Skylden, at
Danmark fremdeles havde beholdt den frie Indførsel af Kvæg til England, medens Tyskland, Holland,
Frankrig og Belgien maatte slagte ved Kysten? Landvæsenets, udelukkende Landvæsenets! Det var det,
der helt og holdent fra først til sidst tog Initiativet, uagtet det just ikke blev opmuntret dertil, hverken
fra Handelsstanden i Kjøbenhavn eller Aarhus, og paa lignende Maade var det gaaet, da Taleren
1865 vilde forsøge at skaffe en direkte Export i Stand af levende Kreaturer fra Ostersøen til England,
og det var Landvæsenet gjennem Landhusholdningsselskabet, der senere havde vaaget over, at denne
Udførsel af Kvæg til England ikke er bleven os forbudt. Sporgsmaalet var nu, da Skoen trykkede
ganske overordentligt, da Landbruget uden egen Skyld var stedet i en Konkurrence, som man for nogle
Aar siden ikke havde drømt om, om der ikke kunde tilvejebringes en højere Pris for Landmandens
Produkter, som han ved eget Initiativ, ved egen Virksomhed havde bragt til at staa paa et højst pris-
værdigt Standpunkt, saa at f. Ex. dansk Smør — trods det, der var udtalt af Hr. Gross. Andrew og
andre — i de ugentlige, engelske Prislister stod 7 sh., ja havde endogsaa været 10 sh. over Kieler-
prima. Landmændene kunde ikke sige andet, end at de Herrer Kjøbmænd vare i deres gode Ret, naar
de kritiserede Landbrugets Produkter, men Landmændene satte ogsaa megen Pris paa den Kritik, som
de handlende og Konsumenterne i England udtalte gjennem den Pris, de betalte for Produkterne, og
var det nu ikke muligt, at de danske Produkter ogsaa kunde finde Vej til de mere velhavende Kon-
sumenter i de store, engelske Byer? Det var egentlig Meningen med de Bestræbelser, der nu vare
fremme. Taleren havde for nylig i Ostpreussen set, hvorledes man der bar sig ad med at forsende
Smør i Pundevis til Berlin. Smørret forsendtes i simple Kasser med 8 Pund i hver og fandt en god
Afsætning. Et Forsøg med en saadan Detailforsendelse — Tiderne tvang os jo alle til at gjore os
Umage for at komme fremad — vilde blive gjort med det fineste Smør, Taleren kunde tilvejebringe,
for at prøve paa at komme i nær Berørelse med London, som efter Talerens Mening var et meget
lunefuldt Marked. Et Forsøg burde imidlertid gjores og vilde som sagt ogsaa blive gjort; man saa
sig jo ikke i Stand til forud at sige, hvad det kunde føre til.
For Taleren stod den her omhandlede Sag saaledes, at hvis der uden noget stort Otter
kunde tilvejebringes en to Gange ugentlig Fart paa London fra Esbjerg, skulde vi fastholde denne
Linje, for hvilken Kreaturtransporten jo vilde danne Hovedfundamentet, men en regelmæssig Fart
paa London fra Kjøbenhavn maatte regnes for lige saa vigtig. Kjøbenhavn var og blev Centralpunktet,
men man skulde ogsaa holde Esbjerg fast og ikke lade sig forknytte af de Udtalelser, der vare komne
fra de Herrer, der havde udtalt sig, hvem man for øvrigt maatte takke for deres aabne Vidnesbyrd
med Hensyn til Esbjerg.
Grosserer Philip W. Heyman. Naar det af Konferentsraad Tesdorpf var blevet sagt, at
de daarlige Tider vare opstaaede uden nogen som helst Skyld fra Landmændenes Side, og at Land-