Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

bievne sejlede agter ud. Hvert andet Æg var som Folge af den brugte Fremgangsmaado uspiseligt, thi Æg var ligesom Smør en fintfølende Vare, der ogsaa maatte frem saa hurtigt som muligt, mon Skylden for, at den ikke kunde komme det, laa som sagt hos Bønderne. Talerens Forslag var altsaa det, at Landhusholdningsselskabet vilde interessere sig for at faa de indenlandske Forbindelsesforhold med Esbjerg ordnede paa en heldig Maade samt sørge for, at der her fra Kjobenhavn blev en ugentlig Dampskibsfart til London uafhængig af Liebaurouten, for at der kunde komme Præcished i Afgangs- tiden tilstede. Professor Segelcke. En Ulempe havde det været, at Skibet til London, der for øvrigt ikke kom hurtigt nok frem, ikke havde haft nogen fast Losseplads derovre. Der blev i 1879—80 gjort Forsøg med at sende Smør ad denne Vej til London, men det faldt hurtigt bort formedelst den nævnte Ulempe; man forlangte det sendt ad en anden Route, og Resultatet blev, at det sendtes via Newcastle. Losningen paa Thamsen var til stor Plage for Modtagerne. Grosserer Philip W. Heyman. Grunden ti], at Dampskibet til London ikke havde nogen fast Anlægsplads, laa vistnok hovedsagentlig i dets uregelmæssige Ankomst hertil. Hvis man derfor vilde formaa Dampskibsselskabet til at indføre bestemte Afgangstider herfra til London med hurtigt sejlende Skibe, saaledes som det nu er Tilfældet til Newcastle, saa vikle vistnok alt være vundet, hvad man kunde ønske. Taleren syntes overhovedet, det var en daarlig Politik at tage Munden for fuld og at anmode om andet eller mere, end hvad man kunde øjne nogen Mulighed for med Billighed at opnaa. Sekretæren. Selskabet skulde ikke rette nogen Anmodning til nogen, men paa Opfor- dring fra ßegjeringen afgive en Betænkning over den Fordel og Betydning, det kunde have for Land- bruget, hvis der foranstaltedes en hyppigere Dampskibsforbindelse fra Esbjerg til England; derfor paahvilede det ikke Selskabet at tage de Statsborgerhensyn, som før bleve nævnte. Det maatte blive Regjeringens egen Sag at tage Hensyn dertil. Grosserer Philip W.Heym an skulde hertil bemærke, at hans Svar udelukkende var rettet mod Professor Segelcke, der med saa stærkt Eftertryk tog den udvidede Fart i Forsvar. Grosserer P. Kützou. Imedens Dampskibene, der gik direkte fra Hamborg til London, brugte circa 36 Time til Overfarten, kunde man ad Jærnvejen fra Hamborg til Vlieszingen, videre pr. Dampskib til Queenborough og Chatham-Dover Jærnbane naa London i 22 Timer, men Hamborgeren benyttede ikke denne Route til sine Forsendelser, han benyttede de direkte Dampskibe, og det samme vilde vi gjore, selv om Esbjerg-Routen forkortode os Vejen en halv Snes Timer. Det gode ved vore nuværende Forsendelsesforhold var, at det meste af vor Udførsel til England, ikke Skotland, var concentreret paa Newcastle, thi det havde til Folge, at do store engelske Jærnbane-Compagnier fandt det lønnende at vise vore Dyr og vore Produkter speciel Interesse ved An- komsten til Newcastle og besørgede alt med on saa forbausende Hurtighed, at alt, hvad der ankom om Søndagen og Mandag Formiddag, allerede om Tirsdagen var fordelt over hele England. Konferentsraad Tesdorpf beklagede, at de Landmænd, der interesserede sig for dette Sporgsmaal og vare indbudne til at deltage i Forhandlingerne, ikke vare tilstede, men som allerede bemærket, var det forskjellige Forhold, der begrundede Fraværelsen. De Spørgsmaal, som Selskabet havde stillet til de Herrer, vare nu blevne besvarede; men med Hensyn til Flæsk var der endnu den Dunkelhed tilstede, at det kunde sendes lige saa billigt over Hamborg til England som over Esbjerg. Grosserer Philip W. Heyman. Fra Hamborg til London var Fragten utrolig billig; for Flæsk var den for Tiden ikke mere end 5 sh. pr. Ton. Det laa rimeligvis i, at Varerne, der gaa fra