Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

44 faa en daglig Dampskibsfart i Gang fra Kjobenhavn eller Esbjerg eller hvilket som helst andet Sted i Danmark til England, vilde et saadant Forslag blive modtaget med Glæde, men da Ordet «gratis» slet ikke kunde anvendes her, eftersom det baade var Landmænd og Kjobmænd, ja overhovedet Statskassen, som skulde betale Forsøget, saa vilde han være meget betænkelig ved at opfordre Regjeringen til at sætte Penge af Statskassen i et Foretagende, som uden at have nogen virkelig økonomisk Interesse, kun vilde føre til en ødelæggende Konkurrence med det forenede Dampskibsselskab, hvis Betydning strækker sig saa langt og forgrener sig saa vidt. Efter de praktiske og rent statistiske Oplysninger, som her foreligge fra flere samtidige, maatte Taleren anse det for en meget betænkelig Sag for Land- husholdningsselskabet at opfordre Regjeringen til at anstille kostbare og tvivlsomme Forsag, hvorom kun det var givet, at de vilde træde hindrende og konkurrerende i Vejen for allerede bestaaende og stærkt udviklede Interesser. Esbjerg laa i en Udkant af Landet, og den største Del af Jylland benyttede ikke denne Havn. Man vilde ved at kaste Blikket paa Esbjerg og opfordre Regjeringen til at ofre noget paa at faa en forøget Trafik paa England i Gang fra denne Plads komme ind paa Spredningssystemet, som var benyttet alt for meget i vort lille Land; i Stedet for at gjore det, burde man holde sig til de engang givne Punkter, og det var da uomtvisteligt, at Centralpunktet for Markedet her i Danmark var Kjobenhavn, hvor alle de forskjellige Transportmidler udmundede. Da man imidlertid kun kunde faa Betydning paa de forskjellige Omraader, for saa vidt man der kunde mode fyldig repræsenteret, kunde der fra dansk Side kun udrettes noget ved at være i Forbindelse med Sverrig og Norge, og Taleren skulde derfor, i det han i øvrigt henholdt sig til, hvad hans Kollega nys havde udtalt, henstille til Landhusholdningsselskabet, at det vilde opfordre Regjeringen til at træde i Underhandling med Sverrig og Norge og ad den Vei faa en forøget Trafik paa England i Gang, thi han erkjendte selvfølgelig, at man skal søge Udvikling; Tiden var haard, og man burde derfor søge enhver god Vej, der kunde fore til virkelig sand Udvikling af bestaaende sunde Forhold. Grosserer C. V. Bunch, der fuldstændig kunde slutte sig til de Herrer Heyman og Rützou, skulde kun se hen til Æggeexporten. I 1880 udførtes der fra Esbjerg 414,663 Snese Æg, medens Udførslen fra hele Landet i samme Aar var 1,992,054 Snese, saa at altsaa mellem en Fjerdedel og en Femtedel af hele Æggeexporten gik over Esbjerg, hvilket maatte betragtes som et godt Resultat for Esbjergs Vedkommende. Dette Forhold havde imidlertid forandret sig, i det Udførslen af Æg fra Esbjerg nu kun beløb sig til en Tyvendedel af Udførslen af denne Vare fra hele Landet, samtidig med at hele Udførslen af Æg i Aarene fra 1880 indtil nu var steget fra 1,992,000 Snese til 3,643,000 Snese. Dette viste, at Esbjerg nu saa godt som slet ikke benyttedes til Export af denne Vare. Hvad der gjorde det, kunde Taleren ikke sige bestemt, men rimeligvis laa Skylden hos Jærnbanon, og før en Forbedring i denne Henseende indtraadte, saa at Skibet fra Esbjerg virkelig kunde være til fuld Nytte, troede Taleren ikke, det var nødvendigt, at Dampskibsfarten forøgedes, ligesom det ogsaa var et Sporgsmaal, om der vilde blive Fragt nok til to Skibe at sejle med. Kjobenhavn var vistnok Stedet, hvorfra man skulde gaa ud, og her kunde der foretages en Forbedring, nemlig den, at Skibet til London kom til at afgaa ikke til ubestemte Tider, men lige saa præcis som Skibet til Newcastle. Naar det skete, vilde der vistnok være vundet alt, hvad der paa det nuværende Stadium kunde vindes for alle Varers Vedkommende. Der var vistnok ikke Trafik nok for -Øjeblikket til to Skibe. Hvad Æg for øvrigt angik, da burde Landmændene forbedre Honseavlen og ikke gjemme Æggene og derved odelægge dem. En stor Del Bonder opbevarede Æggene, uden at have Forstand paa at præservere dem, til Avgust og September Maaneder, i Haab om at opnaa hojere Priser, og For- holdet var for øjeblikket saaledes, at vi ikke kunde handle paa England med friske Æg, men vare