Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

60 søge de bestaaende Forhold udviklede, og der var nok at tage fat paa, fremfor at fremkalde Forhold, som samtidig med at virke uheldigt paa vor Udførsel kun vilde tilføre os engelsk Vand. Sekretæren. Man satte det gamle over Styr for at faa noget bedre, og dette bedre, der laa bag ved det gamle, var det, som skulde fremgaa af Diskussionen, hvorfor Taleren for henledede Opmærksomheden paa Punkt 4. Spørgsmaalet var jo nemlig, om man ikke, saa snart en hyppig Trafik paa England kom i Stand, vilde være i Stand til ved en anden Art Produktion end nu at skaffe en større Indtægt tilveje, selv om det ogsaa skulde volde saa vel Landmænd som Kjobmænd noget Bryderi i Overgangstiden. Professor Segelcke havde saaledes omtalt mildt saltet Smør, og i de indkomne Skrivelser var f. Ex. nævnt friske Havesager. Fersk Flæsk hav^e der, som man horte i forrige Møde, været gjort Forsøg med at sende til England, men man havde kun haft Tab derved. Skulde Grunden hertil muligvis ikke kunne søges i, at der ikke er tilstrækkelig hyppig Forbindelse med England ? I ethvert Tilfælde forelaa der for Selskabet Skrivelser fra Exporter er i Jylland, som udtrykte, at man med Glæde vilde benytte Esbjerg som Udskibningssted, saa snart der var etableret en hyppig og direkte Udførsel derfra til London. Omvejen ad Parkeston gjorde Trafiken med Flæsk overmaade besværlig, men dog var af de 1000 Tons Flæsk, der var udskibet fra Esbjerg i 1885, de 800 Tons gaaede til London og kun de 200 Tons til Mellemenglands Byer. Grosserer P. Rütz ou. Mærkeligt var det, at man ikke kunde faa et eneste af de Skibe, der gik fra danske og skaanske Byer, til ogsaa at forsøge en Fart om Mandagen eller Tirsdagen paa Newcastle. Sekretæren. Grunden hertil var simpelthen den, at alle Skibene vare Kreaturskibe, og man vilde jo ikke have Kreaturer overført til England mere end én Gang ugentlig. Sagen var derfor her den at skabe en Trafik af Varer, der kunde bære en højere Fragt og for hvis Skyld, der skulde sættes et Dampskib til i Gang. Grosserer P. Rützou. For Kreaturer og Smør var en daglig Trafik fra Esbjerg sikkerligen ikke til Nytte, derimod kunde den jo tænkes at gavne Udførslen af Fisk, Havesager og lignende. Professor Segelcke. Et Dampskib til om Ugen vilde ikke, som Sekretæren forudsatte, være tilstrækkeligt til at løse Opgaven. Skulde der gjores noget, maatte der mindst 2 Dampskibe til foruden det, som allerede var i Gang fra Esbjerg. Docent Fjord vilde ikke undlade at udtale, at det var en Misforstaaelse fra de Herrer Kjobniænds Side, naar de antoge, at Landbruget nærede Mistillid til dem, thi dette var ikke Tilfældet; Landbruget erklærede tvertimod, at vi havde en udmærket Handelsstand. Det kunde ikke være andet end heldigt, at Repræsentanter for Landbruget mødtes med Repræsentanter for Handelsstanden for at høre deres Anskuelser med Hensyn til de Punkter, der berørte Landbruget stærkt, og Taleren skulde derfor udtale en Tak bil de Herrer Kjøbmænd, fordi de havde givet Møde samt aabent udtalt deres Mening om, hvad der var bedst tjenlig. Men Sagen kunde selvfølgelig ses fra forskjellige Sider, og det var derfor Tanken ogsaa at høre de jydske og fynske Kjobmænd udtale sig om Sagen. Grosserer Philip W. Heyman vilde ikke undlade at rette en Tak til Docent Fjord for hans sidste Udtalelse, der aandede Tillid til Kjobmændene, og som stod i saa skarp Modsætning til den Udtalelse, der i forrige Møde var fremkommen fra Professor Segelcke. Grosserer Rützou takkede Professor Segelcke, fordi han aabent og uforbeholdent havde diskuteret Sagen med de handlende. Professor Segelckes Udtalelse i forrige Møde havde kun til Hensigt at godtgjore, at skulde denne Sag blive til noget, maatte Landmændene vise deres Interesse for den. Forhandlingerne vare hermed sluttede.