Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

59 Sekretæren spurgte, om der ikke kunde gives noget Svar paa de i Punkt 4 fremsatte Spørgsmaal. Professor Segelcke vilde anse det for heldigt, om der, forinden en hyppigere Forbindelse med England f. Ex. fra Esbjerg gjennemførtes, blev givet et tilstrækkeligt langt Varsel, for at saa vel Producenter som Exporteur kunde træffe deres Dispositioner, hvilket Varsel for øvrigt ogsaa var for- nødent, for saa vidt man ønskede og haabede, at der i Esbjerg skulde nedsætte sig Kjøbmænd, thi de kunde jo ikke rejse derhen og etablere sig samme Dag, en udvidet Fart tog sin Begyndelse. (Gros. Heyman: Kegjeringen kan etablere Kjobmænd.). Taleren havde allerede anført, hvorledes det kongl. svenske Landbrugsakademi havde bragt Udførslen fra Göteborg i Stand, saa det var jo ikke utænke- ligt, at en eller anden saadan Udvej maatte benyttes her; men det kunde jo ogsaa antages, at der var Folk, der vilde etablere sig i Esbjerg, naar de vidste, at en udvidet Trafik paa England kom i Gang derfra. Helst maatte en udvidet Trafik tage sin Begyndelse om Efteraaret, naar Markedet be- gyndte at blive gunstigt i England. Grosserer G. Busck .ønskedo at vide, om nogen antog, at en udvidet Dampskibsforbindelse med England over Esbjerg vilde have den allermindste Betydning eller overhovedet være mulig, før der var tilvejebragt en hurtig, sikker og billig Jærnbaneforbindelse mellem Esbjerg og alle mulige Pladser i Danmark. Den af Gross. Rützou givne Oplysning, at Smør fra Vestjylland nu behøver et Par Dage for at naa Kjøbenhavn, viser Situationen klart nok. Professor Segelcke ansaa det for en Selvfølge, at de to Foranstaltninger maatte følges ad. For Hr. Heymans Skyld behøvedes der jo imidlertid ikke at gjøres store Anstrængelser, naar der blot kom Dampskib i Gang paa de Dage, det passede for ham. Grosserer Philip W. Heyman. For sit Vedkommende var det ham aldeles ligegyldigt, om Varerne afgik ad den ene Vej eller ad den anden, de vilde ikke tage nogen Skade hverken ad den ene eller den anden. Han fandt, at vedkommende Kjober, som skulde have sit Flæsk inde i Røg- kammeret om Onsdagen, var fuldstændig berettiget til at forlange, at man efterkom hans -Ønske, og derfor sendte han det altsammen ad den Vej. Dette viste jo bedre end noget, at det var en lige- gyldig Sag, om der kom Damper en eller to Gange fra Esbjerg, og dersom han havde haft egoistiske Hensigter med sine Udtalelser, vilde det jo snarere have ført til, at han i disse var gaaet i modsat Retning. Grosserer C. V. Bunch. Handelsstanden vilde, hvis der kom flere Dampskibe i Gang, naturligvis tage imod dem, men de vilde ophøre med Farten af sig selv. De nu existerende Damp- skibe til England have næppe gjennemsnitlig mere end 2/3 Last. Professor Segelcke. De Herrer forudsatte bestandig, at der ikke maatte afgaa Skibe hyppigere, end der var fuld Fragt, men med samme Grund kunde de sige, at der paa mange Stræk- ninger ikke maatte gaa Jærnbanetog mere end én Dag om Ugen. Saadant var imidlertid ikke i Tra- fikens Interesse; man lod dem gaa for at ophjælpe Omsætningen, selv om det var forbundet med Tab, ikke blot én Dag om Ugen, men hver Dag, ja flere Gange om Dagen. Grosserer P. Rützou. Handelsstanden glædede sig ved den Trafik, det forenede Damp- skibsselskab havde bidraget til at udvikle og vilde nødig have den ødelagt ved kunstige Foranstalt- ninger, ved Magtsprog fra Eegjeringens Side. Taleren advarede imod, at man vilde, ligesom fordum vore Enevoldskonger, fremkalde kunstig Industri; han hævdede, at noget lignende vilde resultere af Foranstaltninger, som de her omdisputerede. Det drejede sig jo ikke om Bekostningen ved en daglig Esbjerg-Dainpskibsfart, men man maatte nære alvorlig Frygt for, saaledes som fremhævet af Grosserer Busck, at skade andre og store Interesser. Taleren lagde Præsidiet indtrængende paa Hjærte hellere at