Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

58 over Hamborg og ikke over Esbjerg, indeholdtes i følgende Skrivelse fra hans Etablissement i Varde: «I November 1884 forlangte vore Venner i London, at vi fremtidig skulde sende vort Flæsk over Hamborg, saaledes at det kunde være i London om Onsdagen, da dette passer bedre for en af vore større faste Kjobere, end om Varerne sendtes over Esbjerg, eftersom de da ankomme om Lørdagen, der i London er halv Helligdag, og saa maa ligge over til om Mandagen, medens vedkommende Kjober bruger at bringe sit Flæsk i Røgeovnen om Onsdagen, Vi holdt igjen saa godt som muligt, om ikke just af Forkjærlighed for Esbjerg-Routen, saa fordi det passede nok saa godt for Arbejdets Skyld; men vedkommende Kjober formindskede da sin Ordre og gav Udsigt til at ville helt annullere den, saafremt Varerne ikke kom til London Tirsdag eller Onsdag. Vi valgte da at sende alt denne Vej, saa meget mere som der snarere ad den Vej spares noget i Fragt.» Professor Segelcke vilde anmode Grosserer Rützou, som fik en Del Smør fra det sydlige og vestlige Jylland, om at meddele, hvor lang Tid det medtog at forsende Varer derovre fra og hertil. Da man nemlig levede i den Tro, at Forsendelsen herfra og til Esbjerg var mindre vel ordnet end fra Esbjerg og hertil, kunde det være interessant at høre en paa Erfaring støttet Udtalelse herom. Grosserer Rützou kunde des værre ikke besvare det Spørgsmaal præcist. Vor Jærnbane- expedition befordrede Smørret som almindeligt Fragtgods paa en saa usikker Maade, at man ikke nøjagtigt kunde beregne, naar det kom hertil. Statsbanerne lode det vistnok bero paa Tilfældigheder, hvor hurtigt det kunde blive omladet de forskjellige Steder. Naar det blev afsendt Lørdag, Søndag eller Mandag, kom det i Reglen først hertil Onsdag eller Torsdag. Professor Segelcke. Smørret derfra bliver altsaa saa meget ældre. (Gross. Heyman: Det hedder ofte fra Gaardene, at de ældste Dritler ere bedre end den yngste.). At den yngste Drittel undertiden var siettere end de ældre laa i, at man, da der kun var Lejlighed til at afsende Smør én Gang ugentlig, nedslog den samme Dags Morgen, den sendtes afsted, altsaa inden den havde faaet Tid til at sætte sig. Docent Fjord. Efter Hr. Grosserer Riitzous Udsagn, var der altsaa Trang til en sikrere og hurtigere Jærnbaneforbindelse, end der nu fandt Sted, og da der saaledes var givet Svar paa Hoved- sporgsmaalet i Punkt 3, vilde det være ønskeligt, om man kunde faa Udtalelser vedrørende Betyd- ningen af afkølede Rum i Jærnbane vogne o. s. v. Grosserer P. Eützou. Man havde saa at sige ingen Erfaring med Hensyn til den Betyd- ning, som Afkøling af Rum i Jærnbanevogne havde, eftersom man saa vel fra den sydlige som fra den nordlige Del af Jylland om Sommeren benyttede Dampskib saa meget som muligt. Transporten af Smørret ad Jærnbanerne saa vel i Sjælland som Fyn og Jylland lader meget tilbage at ønske. Det vilde saaledes vist ikke have været for meget, om Stationsforvalterne i disse Dage, hvori Færdselen formedelst Sne var bleven uregelmæssig, og Smør var blevet afsendt med Godstog, som ikke kunde gjennemfores, vare bievne instruerede om uden videre at forsende Smørret med Iltog for at kunne naa Markedet i Kjebenhavn i rette Tid; men slige Hensyn toges slet ikke. Taleren vilde ønske, at der her til Lands blev taget et lignende Hensyn til Forsendelsen af Smørret, som de engelske Jærnbaner toge ved de saakaldte Mælke-Tog. Grosserer C. V. Bunch. I Stedet for at Æg, der ligesom Smør er en følsom Vare, skulde forsendes hurtigst muligt, for at vi kunde beholde vort gode Navn paa det engelske Marked, gjemme Bønderne dem, saa at der fremkommer en slet Vare, hvorfor det vilde være heldigt, om Landhus- holdningsselskabet vilde interessere sig for at bringe et bedre Forhold tilstede i den Retning. Som det nu er, gives der Tider paa Aaret, hvor det ligefrem er vanskeligt at faa Æg, som ikke have Afsmag.