Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England
År: 1886
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
var først i de senere Aar, at der existerede en særlig Konvention med Sverrig om at besorge Posten
fremført. Hver Gang Indenrigsministeriet fremlægger for Kigsdagen Forslag om Jærnbaneanlæg, moti-
veres dette altid ved, at man anser det for givet, at Anlægget vil være i «Trafikens Interesse»,
og den samme Motivering mente Taleren fuldt ud kunde gjælde med Hensyn til Routen Esbjerg-
England. At det skulde have nogen Betydning, at der ikke for øjeblikket fandtes Kjobmænd i
Esbjerg, kunde Taleren ikke indse. Kjobmænd vilde der nok komme, saa snart Forholdene vare saa-
ledes, at der med Fordel kunde drives Handel derfra. Da man begyndte at udføre Smør fra Gøte-
borg, maatte det kgl. svenske Landbrugsakademi for sin Regning etablere en Kommissionær der paa
Pladsen, men dette var nu et tilbagelagt Stadium. Der var nu handlende, som om Vinteren afskibede
700 å 800 Dritler Smør om Ugen; det er lige saa meget som nogen handlende her i Byen afskiber.
Forholder det sig rigtigt, som af Grosserer Andrew angivet, at vort Smw sælges til Arbejderklassen i
England, da forekommer det Taleren et saare utilfredsstillende Standpunkt, et, vi ikke kunne
blive staaende paa. Vi bor selvfølgelig søge at opnaa Afsætning til de Samfundsklasser, der have
bedre Kaad til at betalø; niøn dørøs 1 ordringor kuniiß vi kun komme i Mode, naar vi faa øn hyppig'
Forsendelse.
Kmhrre., Baron Wedell-Wedellsborg ønskede fra de Herrer handlende en aldeles
bestemt Udtalelse om, hvor lang Tid det varede, inden Smørret kom til sit Bestemmelsessted. Efter
hvad Taleren kunde indse, vilde det Smør, der afsendtes fra Producenterne om Tirsdagen, først naa
Markedet i England næste Tirsdag.
Grosserer Philip W. Heyman. Ja, det var 8 Dage, og det vilde sandelig være sørgeligt,
om vort Smør ikke skulde kunne holde sig i 8 Dage. Den Gang Taleren begyndte sin Forretning for
ca. 30 Aar siden, holdt Smørret sig friskt baade i halve og hele Aar, og var da endog lige saa friskt
ved Træet, som da det kom ind.
Kmhrre., Baron Wedell-Wedellsborg vilde slaa fast, at som Forholdene nu vare
ordnede, kunde Smørret ikke komme paa Markedet i England under 8 Dage, hvorimod en Del af det
blev 13 å 14 Dage gammelt.
Professor Segelcke maatte tilføje, at det var ikke tilstrækkeligt at regne Tiden, fra Smørret
var lavet, og til det kom til det engelske Marked, der maatte ogsaa tages Hensyn til den Tid, Smørret
stod hos Detailhandlerne; de solgte det ikke den første Dag, de fik det. Hos os kjøbte Høkerne ikke
Smør for en Uge ad Gangen; de vidste, at de kunde faa friske Varer hos Grosserer Rtitzou Fredag
eller Lørdag.
Grosserer P. Rützou. Varerne indkomme kun én Gang ugentlig.
Professor Segelcke. Et Mærke indkommer en Dag, et andet Mærke en anden Dag.
Grosserer Philip W. Heyman havde i sin Husholdning en Drittel Smør ad Gangen, og det
sidste Pund af denne var lige saa godt som det første; men han valgte naturligvis ogsaa af det Smør,
som var virkelig fint og ikke havde Fejl.
Professor Segelcke. Det viste kun, at Sansen for «friskt» Smør endnu var lidet ud-
viklet herhjemme; men «frisk» var en Egenskab, som andensteds nu spillede en overordentlig stor
Rolle. Det var blevet en Modesag at skulle have alle Varer saa friske som muligt.
Docent Fjord vilde anmode Grosserer Heyman om at oplyse Grunden til, at Varerne fra
Varde Svineslagteri gik til England over Hamborg og ikke over Esbjerg. ønskeligt vilde det ogsaa
være, om Hr. Heyman vilde udtale sig om det i Punkt 5 fremsatte Spørgsmaal.
Grosserer Philip W. Heyman maatte besvare det i Punkt 5 fremsatte Sporgsmaal benæg-
tende, særlig for Esbjergs Vedkommende. Grunden til, at Varde Svineslagteri forsendte sine Varer
8