Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

56 Smørrets Vedkommende, som Taleren for øvrigt ikke kjendte slet saa meget til, vilde det samme vistnok blive Tilfældet. Grosserer G. Busek forekom det, at det vilde være heldigt, om Landhusholdningsselskabet eventuelt vilde svare Begjeringen, at det var meget vanskeligt at besvare de opstillede Sporgsmaal, før Regjeringen havde givet Oplysning om, hvorledes den vilde ordne Transporten fra de forskellige Steder i Landet til Esbjerg, og det ikke alene med Hensyn til Forbindelsesforholdene og Nedsættelse i Fragttaxierne, men ogsaa og nærmest med Hensyn til Hastigheden; thi det nytter ikke Jordbrug eller Handel, at vi kunne sejle billigt og hyppigt fra Esbjerg, med mindre vi ogsaa kunne faa vore Varer billigt og hyppigt transporterede til Esbjerg. Docent Fjord. Det var netop et af de Spørgsmaal, man ønskede at hore de Herrer handlende udtale sig om, for at Selskabet kunde have en Vejledning at rette sig efter; men Taleren forstod saa godt, at Selskabet ikke fik Svar derpaa fra deres Side, eftersom de Herrer ikke mene, at den her paatænkte Foranstaltning havde nogen Betydning for det danske Smør. Grosserer P. Riitzou kunde ikke forstaa, at Routen Esbjerg—England kunde tænkes be- nyttet som Postroute, eftersom det dog var vitterligt, at selv hurtigsejlende Dampskibe brugte længere Tid til Sejladsen fra Esbjerg til østkysten af England end den, hvori Posten befordredes fra Kjøbenhavn—Hamborg over Vlieszingen til hvilket som helst Sted i England. Hele den gjennem- gaaende skandinaviske Trafik over Kjobenhavn, ja selv den over Frederikshavn gjennemførtes hurtigere ved Jærnbanerne over Hamborg end Tiden for Dampskibsfarten Esbjerg—England udgjorde. — Professor Segelcke omtalte, at ved særegne Anstrængelser var der opnaaet en tvende Gange ugentlig Forbindelse imellem Gøteborg og Hull; Taleren troede ikke, at denne Route var beregnet paa Produkt-Forsendelser i Særdeleshed, i alt Fald var det hans Erfaring, at vi fra Kjøbenhavn ikke med Fordel kunde benytte Hull til Smør-Forsendelsen, og han forklarede nærmere, at Hull laa langt mere uden for Centret af de engelske Jærnbanenet end Newcastle. Professor Segelcke havde tænkt sig, at den hyppigere Dampskibsforbindelse mellem Es- bjerg og England skulde skaffe Smørret frem ikke 3 Dage, men 8 Dage tidligere end nu. Der vandtes nemlig først 3 å 4 Dage som en Folge af, at Dampskibet kom til at afgaa med 3 å 4 Dages Mellem- rum, og dernæst de 3 å 4 Dage, i hvilke Smørret kom til at henstaa kortere i England end mi, foruden hvad der vilde vindes ved forkortet Henstand hos de handlende herhjemme og mere hurtig- sejlende Dampskibe. (Modsigelse af Gross. Heyman). Det ældste Smør stod nu 7 Dage paa Gaar- dene, da der kun var Forsendelse én Gang ugentlig; det kom da her til Kjobenhavn Mandag eller Tirsdag, stod her til Torsdag, var undervejs til England til Mandag og kom da først paa Markedet Mandag eller Tirsdag. Dernæst skulde Forbrugerne i England kjøbe for én Uge ad Gangen, og det ældste Smør blev altsaa, som Forholdene nu vare, let 3 Uger gammelt. Blev Trafiken, forøget, vilde der, maatte man forudsætte, komme mere Fart i Forretningerne, og der vilde da ikke indtræde de Tilfælde, som Grosserer Heyman nævnte, at Producenterne lode Smørret staa over fra den ene Gang til den anden. Der vilde komme nyt Liv i Mejeridriften; man vilde blive ansporet til Frem- skridt paa alle Punkter, fordi man fik det Indtryk, at det vilde betale sig at anstrænge sig yderligere i alle Retninger. Usaltet Smør og Smør med Va—1 pCt. Salt vilde kunne finde et udmærket Marked i England, men der kunde ikke være Tale om at gaa over til Tilvirkningen deraf, saa længe Handelen foregik med den Langsomhed, som nu var Tilfældet. Med Hensyn til Routen Goteborg—Frederikshavn skulde Taleren bemærke, at da der i sin Tid forlangtes en Pengebevilling hertil, motiveredes dette ikke ved, at postale Hensyn gjorde sig gjældende, men derimod ved, at man vilde drage den svenske Trafik ind paa de jydske Baner, og det