Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

 55 skulde gaa i Vejret, beholdt Smørret hjemme og først sendte det ind senere for at faa den højeste Pris? Der fandtes jo braadne Kar i alle Lande, og det var heldigvis kun enkelte Tilfælde, der her var Tale om, og han skulde slet ikke være fremkommen med denne Bemærkning, dersom det ikke var nødvendigt mod de Angreb, der vare rettede paa hans Kolleger, Kjøbmændene, der virkelig gjore saa meget og strække sig saa langt som muligt, blot for at imødekomme Landmændene, ja, der var jo endogsaa adskillige, der havde strakt sig saa langt, at de havde maattet lukke Boutiken. Hvad Routen Goteborg—England angik, troede Taleren ikke, vi behøvede at frygte for den; vi vare her i Kjobenhavn godt inde med Sydsverrig, og det var noget, vi skulde glæde os over; thi Kvaliteten af meget af det Smør, vi faa fra Sydsverrig, kaster — det var sørgeligt at skulle sige det, men Sand- heden maatte frem — i dette øjeblik Glans over vort eget Smør. Kmhrre., Baron Wedell-We delisbor g skulde lige over for de nu fremsatte Bemærk- ninger kun udtale, at han ikke havde sagt andet, end at det, der var Landmændene imod, var, at den følsomme Vare, der hedder Smør, ikke var Gjenstand for en hurtig Omsætning. En Afskibning én Gang ugentlig ansaa man ikke tilstrækkelig, og Landmændene arbejdede derfor hen til at faa en hyppigere Forbindelse med England bragt tilveje for derigjennem at tvinge de Herrer handlende til at benytte den, saa at Produkterne kunde komme tidligere paa Markedet, end Tilfældet var nu. Vel sagde de Herrer Kjøbmænd, at Smorret godt kunde taale at henstaa i deres Lager i to Uger uden at tage Skade, men det troede Landmændene efter det Kjendskab, de havde dertil, ikke. Lige over for Grosserer Biiscks Spørgsmaal, om Landmændene, hvis Dampskibsfarten for- øgedes, vilde finde sig i at kjøre 2 å 3 Gange ugentlig med deres Smør til Jærnbanestationen, skulde Taleren svare, at denne Faktor spillede kun en lille Rolle, naar man blot derved opnaaede, at Varen kom hurtigere frem, end den gjør i øjeblikket. Der var ikke udelukkende Tale om, at man, fordi man opnaaede en hyppig Forsendelse, derfor tillige mente at skulle opnaa en højere Pris for Smørret; der var tillige Tale om at faa Smørret bragt frem i frisk Tilstand, for at vi paa Smør- produktionens Omraade kunde være sikre paa vedblivende at hævde vort gode Renomme paa det engelske Marked, og et af Midlerne dertil var en hyppig Forsendelse. Grosserer Philip W. Heyman vilde spørge de Herrer, der docerede Vejen over Esbjerg, om de ogsaa havde tænkt paa, at der maatte være Kjobmænd derovre, og om de troede, at Kjøb- mændene her i Hovedstaden, der vist vare dem, der vare særlig godt situerede til at drive de store Forretninger, vilde flytte til Esbjerg eller oprette Filialer der for at handle fra dette Sted. Dette Forhold kunde næppe lades ude af Betragtning ved Siden af det øvrige. Grosserer C. V. Bunch mente, at for saa vidt man skulde komme til det Resultat, at en hyppigere Forbindelse med England fra Esbjerg ikke kunde anbefales, kunde man i ethvert Fald, livis det maatte anses nødvendigt, anbefale en lidt hyppigere Fart fra Kjobenhavn, samt at den kom til at foregaa med Bestemthed. Hvad der efter Talerens Mening talte imod en Udvidelse af Farten fra Esbjerg var de Omkostninger, den vilde medføre; man vilde umulig, saaledes som det ogsaa var fremhævet af Grosserer Busck, kunne blive staaende ved de før nævnte Udgifter, da der maatte fore- tages en Nedsættelse i Jærnbanefragten o. s. v. Smørret vilde desuden, troede Taleren, lide mere ved Forsendelse ad Jærnbanen end ved Forsendelse direkte med Dampskib, hvorfor han for Jyllands Ostkysts Vedkommende foretrak Aarhus og Frederikshavn som Afskibningssteder. Men selv om der mi ogsaa blev indrettet en hyppigere Fart paa England fra Esbjerg, vilde mange Kunder i England dog fordre Varerne afsendte med et bestemt Skib paa en bestemt Dag af Hensyn til de engelske Markedsdage. Dette var saaledes nu Tilfældet for Ægs Vedkommende, særlig fra Hamborg, og for