Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

54 saa at man fra disse Pladser vilde komme os i Forkjøbet paa alle Maader, da m natte Taleren hertil svare, at han ikke havde hørt noget om, at man fra Hamborg havde begyndt at sende usaltet eller mildt saltet Smør til England; han troede ikke, at det Smør, der kom fra Hamborg, var anderledes lavet end hidtil, fordi de havde en hyppigere Forbindelse. Og hvad os angik, som laa længere borte fra England end Holland, Frankrig og Belgien, da maatte vi nærmest lave en saadan Kvalitet, som passede efter vor Afstand fra England og vore Kommunikationsmidler. Da Professor Segelcke for 4 å 5 Aar siden havde været i Frankrig, meddelte han, at Smørret fra Nordmandiet og Bretagne var saa fint, at det om Natten maatte sendes med Iltog til Paris, for at det kunde blive spist samme Dag, det ankom om Morgenen, skulde Finheden paa Holdbarhedens Bekostning yderligere kunne udvikles, maatte dette til sidst føre til, at Pariserne maatte tage til Normandiet og Bretagne for at spise Smørret der; vi, der laa 2 å 3 Dagsrejser fra England, kunde ikke tage det op med de Lande, der kun ]aa 12 Timers Vej derfra. Et andet praktisk Sporgsmaal, som der ogsaa maatte tages Hensyn til, naar en liere Gange ugentlig Forbindelse skulde finde Sted, var, hvorledes der skulde forholdes med Noteringen; det vilde vistnok blive et vanskeligt Sporgsmaal at løse, ligesom det ogsaa vilde medføre praktiske Ulemper, at der, som det er oplyst fra kyndig Side og bekræftet af Grosserer Heyman, kun én Gang om Ugen er Marked i England. Men, siger saa Professor Segelcke, der er to Gange ugentlig Marked i London; hertil æaa imidlertid svares, at det dog egentlig kun er den ene Dag, at Omsætningen sker, og at det er meget liden Omsætning, der sker i Slutningen af Ugen. At Staten gav Tilskud til Postrouter var givet, men Routen Esbjerg—England vilde næppe kunne komme i Betragtning i saa Henseende. Man kunde ikke sammenligne den med Routen Goteborg—Frederikshavn, som holdtes vedlige af Hensyn til internationale Postforhold. Hvis den skulde blive Postroute, vilde det udkræve uhyre Udgifter, thi der maatte da sættes Tog i Gang til Esbjerg fra alle mulige Pladser i Danmark. (Professor Segelcke: Det er der.). Selv om de ogsaa vare der, vare de dog ikke indrettede saaledes, at man kunde indlade sig paa at benytte dem, eftersom det tog alt for megen Tid. Endelig skulde Taleren sige til Kammerherre Wedell-Wedellsborg, der som Repræsentant for Landmændene udtalte en Misfornøjelse over, at Kjobmændene ikke gjorde noget for dem, at Kjobmændene tvertimod gjorde alt for at komme deres Forretningsvenner i Mode, eftersom Konkur- rencen tvang dem dertil. Docent Fjord maatte lige over for Grosserer Buscks sidste Udtalelse bemærke, at Kam- merherre Wedell-Wedellsborg kun havde udtalt sin Misfornøjelse med, at Trafiken ikke var hyppig nok. Grosserer G. Busek. Konkurrencen her i Kjobenhavn var saa stor som næppe noget andet Sted, hvilket tydeligt og klart fremgik af Slutningsbemærkningen i Grosserer Andrews Skrivelse. En Husholdningsforretning, altsaa en Forretning, der sælger direkte til Konsumenterne i England, opkjober Smørret her i Landet direkte af Producenterne, og med en saadan Forretning maa de danske Kjobmænd konkurrere. Grosserer Philip W. Heynian skulde i Anledning af den mod Kjøbmændene rettede Bebrejdelse, at de ikke havde taget sig tilstrækkelig af Artiklen Smør, blot sige, at Kjobmændene sandelig gjorde alt, hvad de kunde, i den Henseende. Hver Gang, der var Fejl ved Smørret, blev det strax skrevet til Landmændene, og det blev gjentaget Gang efter Gang, Uge efter Uge, desto værre meget ofte uden at det nyttede det ringeste, men desuagtet trak de ikke en Skilling af i Prisen; mere Godmodighed kunde man dog vistnok vanskelig tænke sig. Dernæst betaltes der meget høje Priser for Varerne, noget Kjøbmændene vare nodte til, eftersom Konkurrencen tvang dem dertil; men hvad vilde man sige om Landmænd, som paa enkelte Tider af Aaret, naar de ventede, at Prisen