Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

53 med, at den følsomme Vare, der hedder Smør, ikke skaffes paa Markedet i kortere Tid, end Tilfældet var nu. Hvad de af Landhusholdningsselskabet opstillede Sporgsmaal angik, da maatte Taleren beklage, at Proprietær Lawaetz ikke var tilstede, eftersom han vilde være i Stand til at besvare dem paa en fyldigere Maadc end Taleren. Det første Spørgsmaal i Punkt 1 maatte Taleren besvare bekræftende. De øvrige Sporgsmaal i Punkt 1 samt Sporgsmaalene i Punkt 2 skulde Taleren ikke indlade sig paa; det maatte blive Handelsstandens Sag at tage dem under Behandling, eftersom kun den kunde magte dem. Hvad de i Punkt 3 nævnte Forholdsregler angik, da havde der jo i lange Tider fra Landbrugets Side været stillet Krav frem om at faa dem iværksatte; der maatte særlig holdes paa at faa gjennemgaaende Tog, for at man kunde blive befriet for de Klager, der med Føje lode over, at Varer, der vare adresserede til Esbjerg, bleve staaende ovor i Lunderskov. Med Hensyn til Punkt 4 kunde Taleren sige, at saadanne Forarbejder, som der omhandles, allerede paa Sjælland vare fremkomne som Forslag om at slutte sig sammen i Kredse for at gaa over til at lave mildt saltot Smør og senere usaltet Smør, hvis det skulde vise sig, at der virkelig var et Marked derfor i London. Naar Taleren nu havde udtalt sig som sjællandsk Landmand, havde han ikke gjort det for specielt at hævde de sjællandske Landmænds Interesser, men for at udtale, at de sjællandske Land- mænd stode Last og Brast med Fynboer og Jyder og sluttede sig til de Bestræbelser, der gik ud paa at skaffe en hurtig og let Forbindelse med England, som er vort Hovedmarked. Grosserer G. Busck skulde, da Professor Segelcke paa en Maade havde afskaaret enhver Diskussion om andre Udgangspunkter end Esbjerg, ogsaa holde sig til denne Plads alene og ikke se hen til Kjøbenhavn. Docent Fjord. En saadan Begrænsning forelaa ikke. Kmhrre., Baron Wedell-We dells borg. Man havdo altid holdt fast ved, al der ogsaa skulde være en mere udvidet Forbindelse mellem Kjøbenhavn og England. Sekretæren. Ministeriets Skrivelse udelukker ikke at se hen til Kjøbenhavn, og dette Punkt optoges ogsaa i forrige Møde af den ledende Præsident. Professor Segelcke forudsatte, at saa snart Farten udvidedes fra Esbjerg, vilde den ogsaa blive det fra Kjøbenhavn. Grosserer G. Busck kunde indrømme, at det af ham i hans Skrivelse brugte Udtryk: uhyre, som Professor Segelcke havde anket over, maaske var lidt vel stærkt, og at der kunde være valgt et heldigere Udtryk, men det stod klart for ham, at Udgiften vilde blive meget betydelig, naar Routen Esbjerg—England skulde indrettes saaledes, at den virkelig kunde blive til Nytte. De Smaa- skillinger, som Professor Segelcke mente, at Sagen kunde ordnes for, spillede naturligvis ikke nogen Koile, men den Sammenligning, Professor Segelcke anstillede, var ikke fuldstændig, thi man maatte ogsaa medtage, hvad det vilde koste at skaffe Varerne paa en praktisk og forstandig Maade fra alle mulige Pladser i Danmark til Esbjerg, og gjorde man det, vilde man faa at se, at det ikke drejede sig om ét, to eller tre Hundredetusinde, men om meget store Summer. Der udkrævodes saaledes en Reduktion i Jærnbanefragterne og gjennemgaaende hurtige Tog til Esbjerg. Dertil kom saa ogsaa det Sporgsmaal, og det hvad enten der skulde være hyppig Forbindelse med England over Esbjerg eller Kjøbenhavn, og Taleren vilde særlig rette dette Sporgsmaal til Kammerherre Wedell-Wedellsborg, om Landmændene vilde kjore 2 å 3 Gange ugentlig til Stationen med deres Produkter, navnlig i den travle Foraars- og Sommertid; thi just da behøvedes det mest. Naar Professor Segelcke bemærkede, at Hamborg havde daglig Forbindelse med England, og at der fra Goteborg snart vilde blive etableret en 2 Gange ugentlig Forbindelse mod England,