Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

År: 1886

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
52 Landmændene og Videnskabsmændene burde udelukkende have deres Opmærksomhed hen- vendt paa, hvorledes Varerne skulde produceres, og hvorledes man skulde faa en fin Vare, Kjøbmændenes Sag blev det da at give Oplysning om de Fejl, Produktet led af, samt at bestemme det Sted, hvor Varerne skulde sendes hen og til hvilket Marked, det vilde være det heldigste at bringe dem, thi det maatte man dog virkelig overlade Kjobmændene, som, det turde han vel nok sigo uden at være ubeskeden, vare dem, der maatte have mest Forstand paa det Punkt. Hvad Sporgsmaalet om Markedsdage angik, da var der i Midland Counties, Manchester og omliggende Byer, kun Marked 1 Gang om Ugen, og hvad London angik, saa var det ganske vist, at der dér var to Markeder om Ugen. Oplysningen i den Henseende gik ud paa, at der er Smor- marked i London baade Mandag og Fredag, og for dansk Smør var Mandagen don vigtigste, da største Delen af det den næsten Morgen fra Newcastle forventede Smør og det om Lørdagen fra Har- wich ankomne da bliver solgt. Naar Professor Segelcke undrede sig over, at der kan sælges forud, inden Varernes Ankomst, altsaa paa Tro og Love, da skulde Taleren hertil svare, at det slet ikke var en eneste Smule vanskeligt, lige saa lidt som det var vanskeligt forKjøberen at kassere paa Tro og Love. Kjøberne i England kjendte godt vore Mærker og vidste godt, hvad det var for Gaardes Pro- duktion, de kjobte, men kommer Smørret ind en enkelt Uge og er mindre godt, kassere de det sans fa^on og trække 10 å 20 sh. af pr. Centner. Sligt skulde man prøve paa at gjøre herhjemme lige over for vore Landmænd. (Prof. Segelcke: Det gjøres somme Tider.). Ja, det skulde Taleren ikke kunne sige, han havde ikke gjort det. Til Slutning skulde Taleren kun sige, at han vedblivende var af den Mening, han udtalte i forrige Møde, nemlig, at en Udvidelse af Routen Esbjerg—London ikke vilde faa nogen Betydning for vort Landbrug. Kmhrre., Baron Wedell-Wedellsborg beklagede, at Vejrforholdene førte det med sig, at han var den eneste Landmand, der var tilstede for at deltage i Diskussionon om en Sag, i hvilken Kjøbmændenes og Landmændenes Meninger stode skarpt over for hinanden. Naar det ved forrige Møde var blevet udtalt, at Forholdet mellem Landmænd og Kjøbmænd absolut maatte blive lunkent, naar Landmændene ofte hørte Professor Segelcke udtale sig paa den Maade, han da gjorde, da skulde Taleren hertil kun svare, at Landmændene ikke fandt, at Handelsstanden havde taget sig saaledes af den Vare, der hedder Smør, som den burde, og som man havde Grund til at vente. Talen havde stadig lydt til Landmændene, at de skulde producere en god og holdbar Vare, og de vare vistnok ogsaa naaede saa vidt, at de kunne gjore det og gjorde det, men der kunde ogsaa stilles for store Fordringer, og det var dog vistnok en for stor Fordring at stille til et saa fint Produkt som Smør, at det skulde kunne taale, at der hengik 14 Dage — Taleren skulde være moderat med Hensyn til Tiden — efter, at det var lavet, inden det kom Konsumenterne i Hænde, og i Særdeleshed nu, da Landbruget var gaaet bort fra at syrne Smørret saa stærkt som tidligere. Landmændene havde faaet øjnene op for, at det var uheldigt, at Smørret ikke kom rask nok frem, og de vare derfor bievne enige om at træde op i Forening for at faa en Forbedring i den Henseende tilvejebragt. At det nu skulde være en Abnormitet, saaledes som det blev udtalt af en æret Taler af Handelsstanden ved forrige Møde, at indgaa til Begjeringen med Anmodning om Hjælp tor at faa en Forbedring bragt tilveje, kunde Taleren ikke indse. Faktum var jo, at Landbruget var Hovederhvervet i vort Land, og skulde Regjeringen kunne hjælpe det fremad, nu da Tiderne vare trykkende, maatte det dog synes at være overmaade rigtigt at gjøre det. Paa de sjællandske Land- mænds Vegne vilde Taleren ikke tage i Betænkning at udtale, at de havde fuld Tillid til de hand- lende og ansaa Kjøbenhavn for et godt Marked, men de maatte samtidig erklære sig misfornøjede