Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

 51 mange Aar allerede gaaet Damper derover hver eneste Uge. Han maatte sige det samme, som Hr. Andrew havde sagt, og som Hr. Plum havde udtalt i don nys oplæste, baade i Form og Indhold aldeles fortræffelig affattede Skrivelse, nemlig, at naar vort Smør var godt, kunde det udmærket taale at staa det Par Dage over. De Fejl, vort Smør havde, havde det næsten fra Kjærnen. Hvad der særlig klagedes over vort Smør, var, at det var oversyrnet og oljet, men denne Egenskab kunde mærkes ved Smørret, selv om man fik det Dagen efter, at det var produceret. Selvfølgelig vilde Fejl af den Natur udvikle sig mere og mere, men Fejlene vare der i hvert Tilfælde strax, og det, som der derfor særlig skulde lægges Vægt paa, og som de ledende Mænd af yderste Evne burde arbejde hen til, var, at faa Producenterne til at lave et virkelig godt Produkt, hvilket efter hans Mening maatte kunne gjøres lige saa godt herhjemme nu som tidligere. For sit Vedkommende ansaa Taleren det Smør, vi herhjemme havde for 20—30 Aar siden, for at være ubetinget langt finere end det, der nu produceres. Hvori det laa, kunde Taleren ikke sige, men hvad f. Ex. Holdbarheden angik, da var den den Gang ganske anderledes god end nu, uagtet Smørret ikke den Gang var stærkt saltet, i alt Fald ikke det, man kaldto fint Herregaardssmor. Hvis vort Smør virkelig var fint, vilde Kunstsmør ikke saaledes have faaet Overtaget, som det nu har, og det havde forbavset Taleren at se, at Tilførslen fra Holland til Storbritannien af Kunstsmor i Maanederne Januar og Februar dette Aar havdo andraget 2V2 Gange mere end alt det Smør, der var kommet til Storbritannien fra Danmark i det samme Tidsrum. Fra Holland var der nemlig til Storbritannien i Januar og Februar Maaneder sendt 159185 Centner Kunstsinør, medens der fra Danmark af naturligt Smør i samme Tidsrum kun var afsendt 63105 Centner. Desuden var der samtidig fra Holland sendt 33537 Centner naturligt Smør. Taleren kjendte ikke Kunstsmør og havde aldrig kunnet bekvemme sig til at sætte Tænder i det, men han havde hørt sige, at der skal kunne laves Kunstsmor, som skal være bedre end meget af det, som herhjemme af Producenterne gjøres Fordring paa at kaldes 1ste Klasses Smør; at det maatte være godt, syntes at ligge deri, at det havde kunnet arbejde sig op til at blivo foretrukket for dansk Herregaardssmør med Fejl (Professor Segelcke: I friske Varer?), ja, med nyt dansk Sinor mod Fejl. (Professor Segelcke: Der kommer ikke nyt dansk Smør til England.). Ja, Taleren fik Smørret om Torsdagen og sendte det bort samme Dag, og allerede om Tirsdagen var dot hos Konsumenterne, hur- tigere kunde det dog vanskelig tænkes. (Prof. Segelcke: Hos Detailhandlerne?). Ja, netop hos Detailhandlerne. (Prof. Segelcke: Det er da kun den sidste Drittel, der ikke bliver saa gammel, medens Butterine er i England 38 Timer efter, at det er lavet). Ja, herpaa skulde Taleren svare, at han tik Smør fra Gaarde, der paa Tider af Aaret kun producerede 1 Drittel om Ugen, og der gjordes Fordring paa 1ste Klasses Betaling; om saadan en Drittel kunde der dog næppe være Tale om at sende noget af den først og noget af den sidst paa Ugen bort. Taleren troede, at hvad der hovedsagentlig bevirkede de lave Priser i -Øjeblikket var, at Forbrugsevnen i England var betydelig af- tagen, ligesom han ogsaa troede, at det samme i høj Grad var Grunden ti], at en saa stor Del af vort Smør var gaaet til London som Overproduktion, som det havde været Tilfældet i Fjor. Han ansaa det for afgjort, at der for Tiden var Overproduktion ud over, hvad vore sædvanlige Markeder kunde aftage, men der var ikke det ringeste i Vejen for, at Midland Counties, nemlig Manchester og Om- egn, som vare vore Hovedmarkeder, vilde kunne tage alt det fine Smør, vi producerede, saa snart Forbrugsevnen atter blev bedre i England, og saa vilde ogsaa nok de bedre Priser komme igjen. Det var ikke alene for Smørrets Vedkommende, at dette Forhold var tilstede, for Flæskets f. Ex. var det ganske det samme. Man vilde forbavses ved at se i hvilken Grad det Kvantum Flæsk, der i 1885 kom til London, var mindre end i 1884, og desuagtet havde det dog været vanskeligt, ja meget van- skeligt at sælge Flæsk i 1885 i London, medens der i 1884 endog havde været Rift om det.