Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

 50 inden vi gik over til at lave usaltet Smør, og Forholdet vilde da uden Tvivl blive, at det allerbedste kom til at gaa til England i usaltet Tilstand, medens det, som lod noget tilbage at ønske, blev saltet med en efter den vigende Kvalitet og Afsætningsstedet afpasset Saltmængde. At den Saltmængde, vort Smør nu indeholdt, var større, end det behøvedes, hvis Smørret ikke var udsat for at blive gammelt, inden det kom paa Markedet, var utvivlsomt; den maatte til for at dække over Fejlene. Ved forrige Mode blev der henvist til, at vi skulde søge at knytte Forbindelse med Sver- rig og Norge og fremme vor Udførsel i Forbindelse med disse Lande, da disse tre Lande hver for sig ikke formaaede ene at bære de Byrder, som en udvidet Trafik medførte, men Taleren troede ikke, at Svenskerne trængte til vor Bistand; de havde -Øje for, hvad en hyppig Forbindelse med England havde at betyde, thi efter hvad Taleren havde faaet at vide, vilde der allerede den 1ste Maj <1. A. blive aabnet en to Gange ugentlig Forbindelse mellem Göteborg og Hull, som ligger paa Vejen til Manchester og Leeds, netop de Steder, hvor vi have vor Hovedafsætning af Smør. Havde der derfor tidligere været Anledning til at faa en forøget Dampskibsfart paa England i Stand, vilde det nu være dobbelt vigtigt, da en af vore nærmeste Konkurrenter og tilmed en af dem, der netop lavede Smør af samme Klasse som vi, kom i en to Gange ugentlig Forbindelse med England. Taleren maatte derfor vedblivende anbefale, at man udvidede Dampskibsfarten fra Esbjerg til England og ikke lod sig afskrække af, at Udførslen fra denne Havn nu kun var ringe, ikke lod sig afskrække af, at Dampskibene ikke kunde faa fuld Fragt eller lignende, lige saa lidt som man lod sig afskrække af saadanne Hensyn, naar der var Tale om at anlægge Jærnbaner. — Endnu skulde Taleren kun gjore opmærksom paa, at Udførslen af Smør fra Esbjerg var meget større nu end hele Kongerigets direkte Udførsel af Smør til England for 25 Aar siden, i det den da, saa vidt Taleren mindedes, ikke var mere end 8798 Tonder, altsaa ikke engang 2 Mill. Pund, medens der fra Esbjerg alene nu udføres over 3 Mill. Pund. Grosserer Philip W. Heyman. Naar Professor Segelcke til Støtte for Esbjerg-Fartens Udvidelse har udtalt, at der nu udførtes et langt større Kvantum Smør over Esbjerg, end der for 25 Aar siden udførtes fra hele Landet, indsaa Taleren ikke, hvorfor Professor Segelcke ikke lige saa godt havde talt om, hvad der udførtes fra hele Landet direkte til England for 28 Aar siden, thi da drejede det hele sig om et Par Hundrede Tander, og saa vilde han jo have faaet et endnu meget fordelag- tigere Forhold ud. Dette Argument havde derfor ikke det ringeste at betyde, thi da var det noget nyt at sende Smør til England. Taleren mindedes meget vel, at der for 28 Aar siden kom en Skotte til ham og saa paa Smør, hvilket han syntes godt om — og ogsaa var villig til at kjobe, men fordrede, at det skulde mærkes Kiel, og Taleren havde megen Vanskelighed ved at faa Manden overtalt til at lade det gaa med Mærket: finest Danish Estates. Det var Begyndelsen til den direkte Afskibning, og Sammenligningen, som Professor Segelcke anførte, var altsaa uden Betydning. Naar dernæst Professor Segelcke lige over for Talerens Ytring ved forrige Mode, at man ved at forlange Hjælp af Staten i det her omtalto øjemed vilde komme til at gaa paa socialistisk Grund, drog den Parallel, at Staten drev Jærnbaner for egen Regning med stort Tab, maatte Taleren bemærke, at det ene Forhold aldeles ikke havde noget med det andet at gjore, eftersom Jærnbanedriften var noget, der var af almen Interesse, medens den forlangte Begunstigelse udelukkende vedrørte en enkelt Stand. Det var en Indbildning at tro, at vort Produkt skulde blive bedre anset, fordi det kom et Par Dage friskere til Markedet, thi mere end et Par Dage vilde der dog ikke kunne være Tale om at vinde; det kan jo kun dreje sig om de Dage, der ligge imellem dem, hvorpaa der nu afgaar Damper, og dem, paa hvilke der projekteres yderligere Damper, og han forstod derfor slet ikke, hvad Professor Segelcke mente med, at vort Smør blev 3 å 4 Uger gammelt, inden det kom til Konsumenten. Der er jo i