Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

■btt» mW'1 iiiii' »ayayM *’'Z2n 69 have en hyppig og helst daglig Forbindelse mellem Esbjerg og London. En Nedsættelse i Fragttaxier ne var ogsaa nødvendig. For Tiden var Fragten 40 sh. pr. Ton fra Esbjerg til London via Parkeston, men denne Fragt kom ikke alene Fisken til Last; Emballage og Is, hvori Fisken var pakket, regnedes med baade paa Jærnbane og Dampskib, hvortil desuden kom, at Fisken havde Plads paa det øverste Dæk. Helst maatte Forsendelsen ske direkte til London for at undgaa Omladning i Parkeston, lige- som ogsaa Jærnbanefragten vilde være meget højere fra Parkeston til London end Dampskibsfragten. Taleren tænkte nu for øvrigt ikke alene paa Exporten af den Fisk, der fangedes ved Esbjerg, men vod Landets samtlige Kyster, og da der, som allerede sagt, ikke var Tvivl om, at Havet ved vore Kyster indeholdt en Rigdom af Fisk, vilde Fiskeriet kunne blive en overordentlig stor Indtægtskilde for Landet, for saa vidt Transportforholdene bleve ordnede saaledes, at vi kunne blive hurtigt af med vore Varer, thi Fisken skal forsendes hurtigt, den taaler ikke at gjemmes. Med Englænderne, som benytte store sogaaende Skibe til deres Fiskeri, hvilket jo foranlediger større Udgifter end vort Kyst- fiskeri, vilde vi let kunne konkurere, naar vi, som sagt, fik Forbindelse med England daglig eller mindst hver anden Dag. En Ting maatte vi ved Behandlingen af denne Sag ikke lade ude af Be- tragtning, og det var, at Tyskland i en nær Fremtid ganske vist vilde lægge Told paa Indførslen af fersk Fisk; selv om denne Told kun blev ringe, vilde den dog yderligere trykke Prisen ned, hvilket selvfølgelig vilde gaa ud over Fiskerne. Docent Fjord spurgte, om det var en bestemt Fordring, at Fisken skuldo sælges samme Dag, den var ført paa Markedet i London, eller om den ikke kunde føres i Pakhus og opbevares i Is til næste Dag. Capitain Brinch kunde kun sige, at efter de Oplysninger, han havde erholdt, skulde Fisken sælges samme Dag, den ankom; den maatte ikke opbevares til næste Dag. Mulig var der Spekulanter, der gjorde det, men i hvert Fald blev den Fisk, Taleren indførte til London, solgt samme Dag, den ankom, og det, at man saaledes var tvungen til at sælge den, gjorde, at man maatte sælge til hvilken som helst Pris, man kunde opnaa. Konsul Rasmussen (Fredericia). Fra Fredericia exporteres Fisk til Tyskland, som man mener er det bedste Marked for smaa Fisk. Sidste Aar udførtes der Fisk for et Beløb af ca. 25,000 Kr., hvoraf 20,000 Kr. vedrørte Saltvandsfisk: Torsk, Aal og Sild. Aal afgik hovedsagentlig til Flensborg, dog havde man ogsaa paabegyndt at exporters denne Fiskeart til England via Esbjerg, hvilket havde givet et godt Resultat for Afsenderen; men dette Fiskeri sker i Reglen kun i de to Maaneder: November og December. Fra Nabobyerne Kolding og Veile udførtes kun Ferskvandsfisk til Tyskland, fra Fredericia for omtrent 5000 Kr. aarlig til Berlin. Taleren vidste ikke, om det, at Tyskland vedtog en Indførselstold paa Fisk, kunde bevirke, at Exportørerne kunne blive nødsagede til at søge et andet Marked (England), men han var bange for, at Fisken var for lille og Omkostningerne for store, og han troede ikke, at den mindre Fisk taalte en saa langvarig Transport saa godt som den større. Docent Fjord spurgte Capt. Brinch, om man ikke fra Hamborg førte den overflødige Fisk, de dér havde, til England. Capitain Brinch svarede hertil, at det skete ikke saa sjældent; naar det tyske Marked var overfyldt, forsendtes Fisken til London, hvor den i Reglen kunde sælges og altsaa dog bringe lidt Indtægt hjem. Det tyske Marked var et godt Marked for os i øjeblikket og burde aldrig over- fyldes, men ved en 2 å 3 Dages Fangst blev det overfyldt, og saa vare Varerne værdiløse, hvad Taleren oftere havde maattei føle, og derfor var det, at han udtalte -Ønsket om at erholde helst en daglig Forbindelse med England, for at den overflødige Fisk kunde sendes derhen, i det vi dog der