Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

 75 Esbjerg, naar der var en hyppig Forbindelse tilstede, kunde naturligvis ikke godt siges forud, men en meget stor Del vilde sikkert gaa den Vej, saa snart Forbindelsen var tilstede, og Fragttaxien saa vel paa Jærnbane som paa Dampskib blev nedsat betydelig. 40 sh. pr. Ton Fisk var en alt for urimelig høj Fragt; den var omtrent dobbelt saa høj som for nogen som helst anden Vare, og Fisken havde endda paa Dampskibet sin Plads paa Dækket. Docent Fjord henledede Opmærksomheden paa, at Flæsk endnu ikke var omtalt, samt at der ogsaa stod tilbage at se hen til Sporgsmaalet om Retour fragt. Greve Danneskjold-Samsoe. Som en af Grundene til, at det forenede Dampskibs- selskab ikke vil udvide Farten fra Esbjerg, angives, at der ikke kan faas Retourfragt fra London og kun meget lidt fra Newcastle. Det er Udfragten, der skal bære alle Omkostninger, og derfor er den høj, hvorfor det er billigere at sende Flæsk til London over Hamborg end over Esbjerg. Over Ham- borg gaar Flæsket til England som Retourgods, altsaa til en meget billig Fragt. Taleren havde ogsaa hørt, hvad der i øvrigt forundrede ham, at Kul kunde billigere importeres over Aarhus til Esbjerg end hort, direkte fra Newcastle til Esbjerg. Konsul Rasmussen. Større Dampskibe, der s-øge Fragt af Korn, Trælast etc. fra -Øster- søen, tage i Reglen Kulladninger med paa Rejsen til -Østjylland til en billigere Fragt end det forenede Dampskibsselskabs Skibe til Esbjerg. Fragten er for -Øjeblikket 4 sh. 6 d. og afgives der 6 til 7 d. pr. Ton for Losning, hvorimod det forenede Dampskibsselskabs Skibe beregne 5 sh. 6 d. uden Losningsgodtgjorelse; men selv til denne Fragt formener Taleren, at Selskabet betænker sig paa at tage Retourladning, maaske af Mangel paa Tid. Faktum var, at man sendte Kul til Esbjerg, Varde og andre Vestkysts- byer fra Fredericia, vel nærmest fordi Hovedforbruget bestod af skotske Kul, men det kan ogsaa siges, at Omkostningerne i Esbjerg, saasom Havnepenge og Arbejdspenge, ere noget højere end paa -Østkysten. Som en Grund, hvorfor man billigere kan fragte Skibe til Fredericia end til Esbjerg, kan ogsaa anføres, at Fredericias Havn kan tage Skibe med 16 Fods, hvorimod Esbjerg kun til 13 Fods Dybtgaaende. Proprietær Andersen ønskede oplyst, hvorledes det stillede sig med Havnepengene i Esbjerg og paa -Østkysten. Konsul Rasmussen. I Esbjerg ere Havnepengene 5 øre pr. Kultønde, i Fredericia 3 Øre, og man har arbejdet (forgjæves) paa at faa dem nedsatte til P/z Ore. 1 Kolding ere Havne- pengene 4 Ore. Greve Danneskjold-Samsøe. Naar det var sagt, at man kunde faa Kul ført billigere til Ostkysten end til Vestkysten, fordi Skibe med et Dybtgaaende af 16 Fod kunde komme ind dér, men ikke her, da skulde Taleren henvise til, at flere af de Skibe, der fare imellem Newcastle og Ostkysten, ikke stikke saa dybt, og de komme dog ofte tilbage fuldt ladede med Kul. Det jydsk-engelske Dampskibsselskabs Skibe kom regelmæssigt tilbage med Kul og gik f. Ex. til Nyborg dermed. Dette tydede dog paa, at Kreaturskibene paa østkysten kunde konkurere med Kulskibe med 16 Fods Dybtgaaende og staa sig ved at tage Retourfragt. Naar derfor det forenede Dampskibs- selskab sagde, at det var Fragten herfra, der skulde betale saa at sige det hele, fordi man ikke kunde faa Retourfragt fra England til Esbjerg, da var Faktum vistnok det, at Retourfragt godt kunde faas, men at Selskabet satte Retour-Fragttaxten saa højt, at man ikke kunde gaa ind paa at betale den. Docent Fjord. I Betænkningen fra Varde Landboforening var det udtrykkelig udtalt, at dør skulde være Udsigt til at faa Retourfragt fra London, for saa vidt dør var hyppig Forbindelse med Esbjerg. Taleren ønskede Oplysning om, hvilken Retourfragt der her kunde være lale om, thi der havde været udtalt Tvivl om denne Udtalelses Rigtighed. Konferentsraad Tesdorpf. Til Sukkerfabrikerne paa Falster indførtes store Mængder af