Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

76 Kul, udelukkende fra .Newcastle og ved Dampskib til en Fragt af 5 sh. 6 d. pr. Ton, men uagtet dette maatte kaldes en lav Fragt, havde man dog vanskeligt ved at konkurrere med de 15 Fods Skibe, som man havde faaet i Farvandet dér. Hvad der passede paa den ene Plads, passede ikke paa den anden. Kammerherre Lüttichau skulde blot henpege paa, at der her til Lands i 1883 indførtes direkte fra London 20 Mill. Pund Kunstgødning, ca. 2 Mill. Pund Klid, ca. 6 Mill. Pund Oljekager, ca. 12 Mill. Pund Stang- og Baandjærn, ca. 6 Mill. Pund Gas- og Vandrør, ca. 14’/2 Mill. Pund Plade- jærn foruden en Mængde andre vigtige Artikler, og der var derfor ikke Tvivl om, at ethvert Skib, der gik direkte til London, kunde faa Retourfragt. Proprietær Andersen. Et Selskab, der, som det forenede Dampskibsselskab, havde Skibe paa mange Router, var maaske ikke tjent med at tage Fragt fra den ene eller den anden af disse Router og overføre den paa Routen Esbjerg—London, hvorimod Forholdet vildo stille sig anderledes, hvis Forbindelsen mellem Esbjerg og London holdtes vedlige af et Selskab, der kun havde denne ene Route at bestride. Proprietær Breinholt. Paa Vestkysten havde man tidligere faaet Kul fra Aarhus, men i Aar fra Esbjerg, fordi det var billigere. Esbjerg var en ny By, men naar der blev gjort noget for Trafiken paa den, vikle der ogsaa nok komme Kjøbmænd dér. Konsul Rasmussen. Det var mindre Flensborgerdampskibe, der havde sejlet udelukkende med Kul til Vestkysten (Esbjerg), Husum og Tonningen til lave Fragttaxier; disse Skibe vare nu oplagte. Forpagter Beck (Kydhave) havde en Følelse af, at det ved denne Forhandling ikke saa meget kom an paa, om man kunde bestemt paavise, om den paatænkte Foranstaltning vilde betale sig eller ikke, men at det, der havde Betydning, var, om det kunde tænkes, at den, hvis den blev ført ud i Livet, kunde bidrage til at ophjælpe det fortrykte Agerbrug og derigjennem altsaa være til Gavn for vort Fædreland. Taleren havde her hørt saa vel af Exportorer af Smør som af Æg, at det var meget tvivlsomt, hvor vidt vi vilde kunne faa en højere Pris for vore Produkter, fordi vi fik en regelmæssig Fart 2 å 3 Gange ugentlig fra Esbjerg til England, og for saa vidt en saadan Udtalelse var frem- kommen fra Exportorer i Kjøbenhavn eller i det nordostlige Jylland, kunde han have forstaaet den, skjønt han nødig vilde underlægge den nogen som helst Bitanke; men hvorledes det nu end forholdt sig, saa passede en saadan Udtalelse ikke for Producenternes Vedkommende. Enhver, der kjendte det engelske Marked, vidste, at det, det gjaldt om, var at komme med friske Varer paa Markedet; det gjorde vi ikke, og der var heller ikke hidtil gjort meget for, at vi kunde komme til at gjøre det. En heldig Ordning af Fragtspørgsmaalet havde i denne Henseende sin store Betydning, thi som Forholdene stillede sig nu, var der for de fleste Varers Vedkommende slet ikke Tale om, at man kunde benytte Esbjerg-Routen, som dog var den naturligste lige over for FJngland. Af Flæsk udføres der saaledes her fra Landet over 30 Mill. Pund aarlig, og den største Del deraf gaar til England, men paa Grund af, at Dampskibet afgaar fra Esbjerg paa en uheldig Dag for denne Vares Vedkom- mende, paa Grund af, at den Fragt, som det forenede Dampskibsselskab forlanger, er alt for urimelig høj, og paa Grund af, at Dampskibet ikke gaar direkte til London, men kun til Harwich, gaar omtrent alt Flæsket over Hamborg. Fra forskjellige Svineslagterier var det meddelt Taleren, at saafremt der kom en regelmæssig Trafik fra Esbjerg til London, og Fragten blev nedsat, vilde saa godt som alt Flæsket gaa over Esbjerg, ligesom vistnok ogsaa mange andre Varer vilde komme til at gaa den Vej, f. Ex. Gjær, hvoraf der alene fra en Fabrik udfortes til England ca. 7000 Pund ugentlig, og som nu næsten udelukkende alt gik over Hamborg. Hvilken Indflydelse en hyppig Forbindelse med England over Esbjerg vilde have for Fiskeexportens Vedkommende, havde de ærede Exportører af Fisk stillet