Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

77 klart frem. En hyppig, regelmæssig Forbindelse med England havde sin store Betydning ogsaa deri, at de engelske handlende kunde holde sig til bestemte Mærker af Smør, i det do da vidste, at paa den og den Dag kunde de faa saa og saa meget, og netop derved troede Taleren, at vi vilde naa en højere Pris for vore Varer end hidtil. Det var Talerens Mening, at en hyppig Forbindelse med England over Esbjerg vilde være til Gavn for hele Landet, særlig i Fremtiden, og man kunde derfor dristig anmode Landhusholdnings- selskabet om at stille sig gunstigt over for Sagen. For øvrigt havde det forbavset Taleren at høre do Herrer Grosserere og Exportorer kun tale om, hvad der i -Øjeblikket kunde betale sig eller ikke betale sig. Han vilde spørge, om der ikke var gjort meget i vort Fædreland for at udvikle Kommunika- tionsmidlerne, uden at det betalte sig? Man kunde jo saaledes blot se hen til Anlægget af Esbjerg Havn; hverken den eller de fleste Jærnbaneanlæg betalte sig; men der var jo ogsaa Forskjel paa, hvad der betalte sig direkte, og hvad der betalte sig indirekte. England var for øjeblikket vort Hovedmarked, og der var ikke Udsigt til, at det Standpunkt i en nær Fremtid skulde forrykkes, hvorfor Taleren indtrængende vilde anbefale, at man saa vidt muligt fremmede den foreliggende Sag og ikke saa paa, om Foranstaltningen betalte sig strax; Fordelen ved dens Iværksættelse skulde nok vise sig i Fremtiden. Docent Fjord. Naar de Herrer handlende saa vel ved Mødet i Kjobenhavn som her have haft Betænkeligheder ved at tilraade en hyppig Forbindelse med England over Esbjerg, var det — det Indtryk havde Taleren af Forhandlingerne — ikke af Hensyn til Spørgsmaalet, om en saadan Foranstaltning kunde betale sig eller ikke for Staten, og heller ikke fordi de mente, at en saadan Foranstaltning vilde skade dem, men fordi de ikke kunne øjne, at der derved kan opnaas nogen Fordel for det danske Landbrug. Den ærede sidste Taler hentydede til, at flere Svineslagterier vilde benytte Esbjerg-Routen, for saa vidt Trafiken udvidedes, og Taleren vilde derfor sætte Pris paa at faa at vide, hvilke disse Slagterier vare, for at man kunde soge Oplysning hos dem. Forpagter Beck havde ikke overværet Forhandlingerne den foregaaende Dag, men det var blevet sagt ham, hvad der var udtalt under dem. 1 Dag havde Taleren overværet Forhandlingerne vedrørende Æggeexporten, og her var der, det turde man nok slaa fast, i ethvert Tilfælde kommen nogen Modsigelse tilstede, i det det først blev udtalt, at en hurtig Forbindelse just ikke var særlig nødvendig, medens Udtalelsen til Slutningen kom til at gaa i stik modsat Retning. Af Bestyreren af Holstebros Svineslagteri var det ikke én men mange Gange sagt Taleren og senest i de sidste Dage, at det var sørgeligt, at man ikke kunde sende Flæsk til England over Esbjerg, fordi det ikke ankom til England paa de Dage, det skulde, og fordi Fragttaxierne vare for liøje, og indirekte var det meddelt ham, at Aarhus Svineslagteri ønskede at kunne benytte den samme Route. Proprietær Andersen. Naar man saa paa de statistiske Oplysninger vedrørende Udførslen dels fra Esbjerg og dels fra hele Landet, kunde man ikke andet end forbavses over at se, hvilken underordnet eller temmelig ubetydelig Rolle Udførslen fra Esbjerg spillede i Sammenligning med Udførslen fra det øvrige Land. Taleren kunde ikke tro andet, end at Landmændene i Forbindelse med de Herrer handlende havde nogen Skyld deri, i det de splittede deres Kræfter, medens de ved at samle Udførslen til de mest heldige Pladser — i foreliggende Tilfælde til en saa gunstigt belig- gende Plads som Esbjerg — sikkert vilde kunne opnaa et bedre Udbytte. Man var under Forhand- lingerne her vistnok kommen vel meget ind paa Sporgsmaalet om Nedsættelse i Fragttaxierne, medens