Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

År: 1886

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
78 Hovedsagen dog egentlig var at erholde en hyppig Forbindelse med England for derigjennem at opnaa en højere Pris end hidtil for Landmandens samtlige Produkter. Hvad nu den hyppige Forbindelse angik, da var Taleren nær ved at tro, at Kostbarheden ved dens Iværksættelse overvurderedes en Del, ja at Landmændene muligt selv kunde tage denne Sag i deres Hænder; i ethvert Tilfælde synes de efter de Oplysninger, der vare bragte tilveje, ikke i den Grad at være afhængige af Statens Understøttelse, som han egentlig for sit Vedkommende tid- ligere havde troet. De Sporgsmaal, som Taleren havde stillet sig ved Overvejelsen af denne Sag, vare for det første, hvilket Belob man med nogenlunde Sikkerhed kunde vente, at Konten, befaret 3 Gange ugentlig, vilde indbringe, dernæst hvilke Driftsomkostningerne vare, og hvilke Belob der derefter kunde antages at maatte fordres som Tilskud af Staten, og endelig hvilke Fordele for de forskjellige Næringsgrene den hele Foranstaltning vilde medfore. Afvejes disse Faktorer gjensidig mod hverandre, vil man komme til Klarhed over, hvorledes Forholdene egentlig ville stille sig. End videre maatte man skjelne mellem Kreaturtransporten og Transporten af de døde Varer, eftersom Markedsdagene for de forskjellige Produkter ikke falde sammen. I Henhold hertil havde Taleren nu opstillet en kort Kalkule — fuldstændig en Lægmandskalkule — over, hvorledes Sagen kunde se ud til at ville stille sig. Gik man ud fra, at blot 9 pCt. af det danske Smør, som udføres, kunde finde Afsætning paa Londons Marked, vilde Fragten herfor efter de nuværende Taxter — disse ere benyttede helt igjennem — andrage 45000 Kr. Fragten for Æg vilde efter de Meddelelser, der vare fremkomne i Dag, andrage ca. 12000 Kr., men det var givet, at Beløbet vilde blive langt større ved en temmelig sikkert forøget Udførsel. Fersk Fisk vilde ikke give mere end 4000 Kr. i Fragt; men efter de Op- lysninger, der vare fremkomne her paa Mødet, vilde der ske en betydelig Fremgang særlig paa dette Punkt. Fragten for Havesager kunde vel ansættes til 2000 Kr. Den Udførselsgjenstand, der vilde komme til at veje mest i Vægtskaalen, var Flæsk, i det det jo var bemærket, at hvis Fragttaxien nedsattes, vilde saa godt som alt Flæsk gaa over Esbjerg, medens nu den overvejende Del af Fragten herved tilfalder de tyske Jærnbaner og Dampskibe. I 1884 udførtes der 30 Mill. Pund Flæsk fra hele Landet, og selv om man vilde være meget moderat og antage, at kun et halvt saa stort Kvan- tum vil blive udført over Esbjerg, vil Fragten for det andrage 150000 Kr. Til disse Beløb bliver nu at lægge hvad der indkommer i Eetourfragt, og man kan da vel antage, at den hele Fragtindtægt let vil belobe sig til ca. 300000 Kr. Hvad dernæst Udgifterne angaar, da har Etatsraad Tietgen udtalt, at hver Tour «Koldinghus» gjor, koster 5000 Kr., hvoraf alene 810 Kr. ere Havneafgifter i Esbjerg Havn, hvori Skibet nok ikke en Gang kommer ind, men da den Trafik her er Tale om — Transporten af de døde Varer — meget vel kan besørges af mindre Dampskibe, vil Udgiften reduceres betydeligt, og kan vel anslaas til ca. 2000 Kr. pr. Tour. Regner man nu, at der gjøres ca. 150 Toure om Aaret, vil Udgiften i det hele kunne anslaas til 300000 Kr. aarlig, saa at der altsaa er Balance. Hvis disse Beregninger ikke vare aldeles fejle, vilde man altsaa se, at der egentlig ikke behøvedes noget Tilskud til en saadan Fart, eller at der, hvis Staten virkelig skulde fordre en vis Garanti for at sætte Foretagendet i Værk, da egentlig kun var Tale om en nominel Garanti. Hvad Udviklingen af vore Kommunikationsmidler angaar, ere vi nær ved at blive sejlede agter ud, thi naar vi ligge saa nær ved England, som vi gjøre, maa vi ikke nøjes med at komme paa Markedet derovre saa tidt som Amerikanerne; vi bor kunne komme der med vore Produkter i aldeles frisk Tilstand. I gamle Dage sendtes dansk Smør over Holsten og gik under Navn at Kieler- smør; nu er det omvendte Tilfældet, hvilket tyder paa, at vi have et godt Renomme i England, og at vi, naar vi kunne komme frem paa Markedet i London med virkelig fint, friskt Smør, ogsaa maatte