Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

År: 1886

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
j *5£Ä-& 'WÄMfc^SrwejFtf.^«. 79 kunne opnaa en højere Pris. Selv om der kun var en Vinding af 5 øre pr. Pund for det Kvantum Smør, som kan ventes at finde Afsætning i London, vil det andrage 150000 Kr., og denne Beregning kunde dog ikke kaldes sangvinsk, eftersom de sagkyndige for ikke mange Aar siden stillede en For- højelse af 20 Ore pr. Pund i Udsigt. Vel kunde man blive lidt betænkelig, naar man hørte af Konferentsraad Tesdorpf, at hvad han havde tjent i Januar og Februar, havde han ofte sat til i den tredje Maaned, men det viste dog egentlig kun, at vi ikke vare indarbejdede paa det londonske Marked, og det kunde vi kun blive, naar vi kom der mindst hver anden Dag og tilbode vore Produkter. Som nu at hengjemme vort Smør til 1 Gang ugentlig Forsendelse til Londons Marked, medens vore Konkurrenter fra andrø Landø mods daglig paa Markedet med ganske friskt Smør, er omtrent, som naar en Urtekræmmer kun vilde holde aaben Bod 1 Gang ugentlig med hengjemte Varer - hans Omsætning blev næppe stor! Mod Talerens Fremstilling af Sagen kunde der ganske vist gjores den Indvending, at Kreaturdampskibet, der jo nu ofte maatte gaa med halv Ladning af Kreaturer, ikke godt kunde undvæie den Stotte, det nu havde i Fragten for de døde Sager, men en stor Del af Kreaturer gik over New- castle og greb altsaa ikke ind i Farten paa London; i hvert Fald spillede Omsætningen af Smør, Flæsk, Fisk, Æg o. s. v. en for stor Rolle til blot at være et støttende Appendix ved Kreatur- forsendelsen. Proprietær Ingversen. De Talstorrelser, Propr. Andersen stillede op for Indtægt og Udgift, gik lige op, men Udgiften vilde sikkert andrage mere end angivet. Der maatte ogsaa tages Hensyn til Assurance og andre Anskaffelser. Og naar Propr. Andersen mente, at man skulde ikke lade Fragttaxtsporgsmaalet trænge for meget i Forgrunden, da var det jo netop udtrykkelig udtalt, at Svineslagterierne ikke vilde kunne sende deres Flæsk over Esbjerg, med mindre der skete en betydelig Nedsættelse. Men dernæst maatte man ogsaa erindre, at paa østkysten havde Byerne selv Dampskibe, og disse vilde selvfølgelig deltage i Konkurrencen, saa længe det paa nogen Maade var dem muligt, og følgelig maatte, dersom man fra disse Byer skulde trække Flæsket over Esbjerg, Nedsættelsen i Fragttaxien næsten være fabelagtig. Man maatte være varsom i sine Beregninger over, hvor store Kvanta man kunde vente forsendt over Esbjerg, og i det hele være forsigtig med at gaa alt for stærkt frem. Uden at have gjort et Forsøg kunde man naturligvis ikke vide, hvorledes Forholdene ville stille sig, men naar det er blevet udtalt fra de handlendes Side, at en Forøgelse af Trafiken med en Fart én Gang ugentlig vilde være tilfredsstillende, vilde det være rigtigst foreløbig at forsøge dermed. Som bemærket af Propr. Andersen sejlede Dampskibet ofte med halv Ladning af Kreaturer, og Fragtindtægten for de døde Varer maatte da være Vederlag for, hvad der manglede i Kreaturfragt, men toges denne Indtægt bort, vilde der kun kunne sejles med Tab, hvad ikke kunde forlanges. Selskabet maatte dog have et nogenlunde rimeligt Udbytte af sin Virksomhed. En Ind- vending, som Taleren ogsaa maatte gjøre mod Propr. Andersens Beregning, var, at han tog Fragten for de 3 Mill. Pund Smør til Indtægt for Farten mellem Esbjerg og London, men Hovedmassen af disse 3 Mill. Pund var vistnok gaaet til Newcastle. Taleren vilde af Hensyn til de fremsatte Bemærkninger spørge, om det ikke kunde være rigtigt, at der tilvejebragtes lidt mere indgaaende statistiske Oplysninger angaaende de herhen hørende Forhold for at se, om det ogsaa kunde antages, at et Skib kunde have en nogenlunde passende Ind- tægt til de store Udgifter, som Farten medfører, da man ikke maatte forlange et større Bidrag af Eegjeringen for at sætte en Foranstaltning i Gang, som mulig efter kort Tids Forlob vilde vise sig at være uigjenneniførlig. Taleren havde allerede fremhævet, at Østkystens Byer have deres egne Dampskibe, som sikkert vilde optage Konkurrencen, og naar dertil saa kom, at vore største handlende