Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

80 havde udtalt, at de ingenlunde kunde indse, at en forøget Trafik vilde bringe nogen direkte Fordel i Penge, vilde man let, naar man forcerede Sagen frem og strax forlangte alt for meget, kunne komme til at bevirke det modsatte af det, man ønskede. Kammerherre Lüttichau skulde til de to ærede sidste Talere bemærke, at efter hans Opfattelse laa det ganske vist inden for Forsamlingens Omraade at sage oplyst, i hvilket Omfang Routen, hvis den blev forbedret og udvidet, kunde paaregnes at blive benyttet til Forsendelse af Landmandsprodukter, men han troede ikke, at man samtidig skulde fortabe sig for meget i Rentabili- teten. Deltagerne i Modet stode ikke her som Finantsbestyrelse, der havde at afveje, om Routens Forbedring vilde bringe Tab eller Gevinst, men de stode paa et ensidigt Producentstandpunkt. For Taleren stod det klart, at for Kreaturtransportens Vedkommende var Opgaven nogenlunde tilfreds- stillende lost, men hvad derimod Transporten af Smør angik, da var den ikke ordnet paa en heldig Maade, og her trængtes der til Hjælp, paa hvilken Maade det saa end blev. Det var Talerens Op- fattelse, at Transporten af Smør havde Krav paa al mulig Hjælp fra Statens Side, og at Esbjerg var- den Havn, hvorfra Udførslen burde ske. De førte Forhandlinger havde ikke vist i anden Retning, end at en forøget Trafik paa England var det ønskeligt at opnaa. Hvad der endnu behøvede nogen Drøftelse var Sporgsmaalet om, hvor hyppigt man kunde ønske Forbindelse med London — Kreaturtransporten fraregnet — og om det af en eller anden Grund kunde være ønskeligt ogsaa at faa Farten paa Newcastle udvidet. Proprietær Breinholt antog, at Hovedgrunden til, at Esbjerg stod opført med saa smaa Udførselskvanta, for en Del laa i de store Havneafgifter, som der fordredes. Forholdet vilde sikkert have været et helt andet, dersom Havneafgifterne i Esbjerg havde været de samme som andre Steder. Konferentsraad Tesdorpf skulde, da Hr. Agent Thorkilsen var fraværende, ikke undlade at gjore opmærksom paa, at der ikke var nogen Modsigelse i, hvad han havde udtalt angaaende Ægge- exporten. Hr. Thorkilsen udtalte, at det ikke vilde-have nogen videre Indflydelse, om der var For- bindelse én eller to Gange ugentlig med London, men at det var uheldigt, at Producenterne gjemte Æggene, saa at de bleve for gamle. For øvrigt kunde Taleren slutte sig til Kammerherre Lüttichau om det ønskelige i ikke at holde sig for meget til den pekuniære Side af Sagen, men derimod at se hen til den Indflydelse, som en forøget Forbindelse med England Tid efter anden vilde kunne udøve paa det danske Jordbrug, og at denne Indflydelse vilde blive større, end man i Almindelighed var tilbøjelig til at antage, var Taleren overbevist om. Propr. Andersens Beregning kunde Taleren ikke slutte sig til. Det forekom ham alt for sangvinsk at udtale, at Landbruget kunde hjælpe sig selv. Derimod kunde Taleren — han talte ikke her som Medlem af Landhusholdningsselskabets Præsidium, men som Producent af landøkonomiske Produkter — slutte sig til Proprietær Andersens ønske om at komme tre Gange ugentlig fra Esbjerg til England, et -Ønske, som næres hele Landet over, baade i Jylland og paa øerne. Det var Talerens Haab, at Forsamlingen med stor Majoritet vilde anmode Landhusholdningsselskabets Bestyrelse om at holde fast ved Tanken om en tre Gange ugentlig For- bindelse mellem Esbjerg og England. Proprietær Andersen gjorde ikke Fordring paa at blive betragtet som Finantsmand. Han sagde udtrykkelig, at han opstillede sine Tal fra et Lægmandsstandpunkt og bad om, at de inaatte blive betragtede saaledes. Han var dog vedblivende tilbøjelig til at antage, at hans Kalkule var meget moderat, navnlig med Hensyn til Indtægtskontoen. Hvad Propr. Ingversens Bemærkning med Hensyn til Flæsket angik, da maatte det ikke glemmes, at Taleren kun havde lagt Halvdelen af den hele Udførsel til Grund for sine Beregninger, saa at man for at trække alt Flæsket til Esbjerg meget godt kunde nedsætte Fragten til det halve af den nuværende og dog opnaa samme flnantsielle