Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England
År: 1886
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
Resultat. Taleren vidste ikke, om Assurance og sligt var inddraget i de 5000 Kr., som Etatsraad
Tietgen havde nævnt som Udgift for hver Tour for «Koldinghus»; mon her var jo ikke Tale om
Dampskibe af den Størrelse, men derimod kun om smaa Dampskibe, og for deres Vedkommende vilde
Udgiften pr. Tour kunne reduceres betydeligt.
Skal den her paatænkte Foranstaltning bringe et Resultat, maa man ikke gjøre Skridtet
halvt — hvad der hverken vilde blive Fugl eller Fisk — men fuldt ud, og Taleren kunde derfor ikke
noksom betone Ønskeligheden af, at Landhusholdningsselskabets Præsidium vil andrage om en For-
bindelse med England over Esbjerg 3 Gange ugentlig.
Docent Fjord ønskede at vide, om de finantsielle Beregninger gik ud paa at vise, at der
intet var i Vejen for, at Landbruget kunde hjælpe sig selv ved at oprette Aktieselskaber eller ved at
garantere Staten en vis Indtægt, hvis Regjeringen mente ikke at kunne gaa ind paa de fremsatte
•Ønsker uden en saadan Garanti, eller de kun skulde forstaas saaledes, at man kunde anbefale Sagen
ti] Regjeringen under Henvisning til, at Foranstaltningen ikke vilde foraarsage Staten nogen Udgift.
Proprietær Andersen. Naar der var Tale om Muligheden af, at der fordredes et Tilskud,
vilde Landbruget naturligvis ubetinget onske, at Staten skulde overtage Garantien. Beregningen gik
kun ud paa at vise, at Risikoen ikke synes større, end at Landbruget, dersom Staten mod Forvent-
ning ikke skulde ville overtage den, da formentlig vilde kunne magte Sagen selv, om end dette ganske
vist let vilde afføde adskillige Vanskeligheder, som Statsgarantien lettere vilde overvinde.
Kammerherre Lüttichau vilde takke den ærede sidste Taler, fordi han sluttede sig varmt
til ønsket om en forøget Trafik. For øvrigt vilde han fastslaa, at det, Landmændene ønskede, var
ikke en større Trafik over Esbjerg for Statens Skyld, men for deres egen Skyld. De andre Havne
maatte gjærne exportere og leve med. For Landmændene var det umuligt i øjeblikket at samle sig
saaledes, at de subsidiært kunde støtte den her paatænkte eller andre Exportrouter; der var ganske
vist et udmærket Sammenhold paa Landvæsnets Omraade, men i pekuniær Henseende var Landbruget
i Øjeblikket lammet saaledes, at det ganske naturligt maatte støtte sig til Staten. Taleren undsaa
sig ikke for at udtale dette.
Forpagter Beck. Hovedspørgsmålet var, om vi ved øn hyppig Forbindelse med England
kunde komme til at producere Varer, som passe for det engelske Marked. Det var bekjendt, at vort
Smør i øjeblikket ikke egnede sig rigtigt for Londons Marked, skjont man i lang Tid havde arbejdet
derfor, og man kunde kun naa dertil, naar der blev tilvejebragt en regelmæssig og hyppig Forbindelse.
Naar Propr. Ingversen udtalte, at Skibe fra Østkystens Havne sandsynligvis vilde søge at knuse
Esbjerg ved at transportere Varerne lige saa billigt til engelske Havne, som de kunde transporteres
over Esbjerg, da kunde Taleren ikke fatte, at det kunde lade sig gjore. For -Øjeblikket var Fragten
for Flæsk fra Ostkystens Byer til Newcastle 15 sh. pr. Ton, til London over Newcastle ad Jærnbanen
45 sh., med Dampskib 25 sh., og Transporten blev ad disse Veje længere end over Esbjerg. Taleren
nærede den Tro, at man skulde holde paa en Forbindelse tre Gange ugentlig, særlig begrundet paa,
at Varerne skulde derover saa hurtigt som muligt og saa bestemt som muligt, for at Forhandlerne
derovre kunne vide, hvad de kunne rette sig efter.
Naar Greve Danneskjold-Samsoe vilde udtale sin personlige Opfattelse af den Betyd-
ning, han tillagde en forøget Forbindelse med England, kunde han fuldstændig slutte sig til de Ud-
talelser, der vare fremkomne om, at Foranstaltningen vilde have en meget stor Betydning for hele
det danske Jordbrug, i det den vilde forskaffe os en ganske-anderledes sikker Forbindelse end nu med
det Marked, som er og fremdeles vil vedblive at være vort Hovedmarked. Taleren troede, det var
umuligt nu at opstille nogen bestemt Beregning med Hensyn til Fordelene. Hovedsagen var, at on
11