Forhandlinger angaaende en forøget Dampskibsforbindelse Esbjerg-England

94 skulle kunne naa Londons Marked. Hvorvidt det fra et jernbanetinansielt og statsøkonomisk Stand- punkt vil være rigtigt særlig at nedsætte Jernbanefragttaxterne til Esbjerg, og i saa Fald hvor meget, ligger det selvfølgelig udenfor Selskabets Opgave at udtale sig om, men at det fra et landøkonomisk Synspunkt vil have væsentlig Betydning, hvis det skal lykkes i stærkt forøget Omfang at drage Landbrugsprodukter ad denne Vej, mener man sig beføjet til at udtale, i Henhold til de foreliggende Erfaringer, der som oftest antyde en Tilbøjelighed til at lade Hensynet til en billig fremfor til en hurtig Oversendelse være det Bestemmende for den Vej, der vælges. At føre Befolkningen ind paa en mere omsigtsfuld og rationel Værdsætning og Afvejning af disse to Faktorer turde imidlertid være en Bestræbelse af ikke ringe indirekte Nytte. Naar man ogsaa ved Forhandlingerne har udtalt Forventningen om, at der maa kunne drages en Eet our fragt af væsentlig Betydning fra England over Esbjerg her til Landet, da er dette vist mere tvivlsomt, thi største Delen af de indførte Varer kræve ikke nogen særlig hurtig For- sendelse og ville ved Dampskibene direkte eller indirekte til Ostkystens og øernes Havne kunne tilføres disse saa billig, at det vil være umuligt for en Trafik, der, saaledes som Esbjergtrafikken, kræver Omladninger og Jernbanekjørsel, at kunne konkurrere dermed. Hvor billig Retourfragten kan haves til de førstnævnte Havne vil bl. a. fremgaa af Forhandlingerne i Fredericia, hvor det meddeltes, at selv en saa vægtig Vare som Kul for en væsentlig Del bliver sendt over Fredericia og Kolding til Vestkystens Byer, ja endog til selve Esbjerg; dette skyldes dels, at Skibsfragten til de førstnævete Byer kan haves billigere i de store Dampskibe, der fra Skotland søge Retourfragt paa Vejen til Øster- søen, medens Esbjerg Havn kun kan besejles af mindre Skibe (12—13 Fod), dels at Havnepenge og Skibsafgifterne ere højere i Esbjerg, og dels at den enkelte Importør i Vestkystens Byer i Regelen ikke ønsker at modtage hele Skibsladninger Kul, hvilket er Vilkaaret for den billige Fragt. Men ogsaa Fragtaxterne fra Esbjerg til de engelske Havne maa nedsættes meget betydeligt, naar en stærkt forøget Udførsel skal ventes draget denne Vej. Fragten for Kvæg, i aar, Kjød, Flæsk, Æg og Fisk til Newcastle er f. Ex. ligesaa høj fra Esbjerg som fra Horsens og Grenaa, og Fragten for Smør, Kjod, Flæsk, Æg og Fisk fra Kjobenhavn til London er mindre end fra Esbjerg via Harwich til London, ligesom ogsaa Fragten for Kreaturer fra Esbjerg til Harwich er saa høj, at den bliver et væsentlig Tryk paa Forsendelsen deraf over Esbjerg til London. Dette har medført, at man fra mange Sider, og ganske særlig fra jydsk og fyensk Side, stærkt har accentueret Nødvendigheden af gjennemgribende Ændringer i saa Henseende, og om man end har ment det naturligst, at der kontraheres med og benyttes bestaaende Dampskibsselskaber til Gjcnnemførelsen af disse Reformer, saa fremsattes dog under Forhandlingerne Tanken om, at Staten burde tage hele Trafikken ad denne Vej i sin Haand, se bort fra, oin den direkte vil kunne forrente sig, og ligesom ved mange Jernbaneanlæg søge Berettigelsen til den store Statsudgift i den indirekte Betydning, man mener en Udvidelse af Esbjergtrafiken vil kunne medføre for mange borgerlige Erhverv. Som andre Hensyn, der endnu maa tillægges Betydning som Støtte for en saadan forøget Englandstrafik over Esbjerg, skal nævnes, at saavel Banevogne som Dampskibe forsynes med afkølede Rum for de Varer, hvis Fremsendelse i god Kondition maa kræve saadanne, — at der, saatremt man bestemmer sig dertil, gives saavel Producenter som Exportører tilstrækkelig Varsel om en saa- ledes udvidet Dampskibsforbindelse med England, for at de ved deres forberedende Dispositioner kunne tage det ønskelige Hensyn dertil, og endelig at Foranstaltningen bør sættes i Gang paa den I id af Aaret, da den vil kunne paaregne den største Tilslutning, hvilket baade for Smør, Flæsk, Fisk og Ægs Vedkommende synes at være Efteraarsmaanederne. Desuden vil der i de hoslagte Forhandlinger findes flere andre Momenter fremdragne, der