Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Transformatorernes konstruktionsformer. 95 Ved kraftoverføringsanlæg, hvor der over store strækninger an- vendes mange, men forholdsvis smaa transformatorer, anbringer man disse paa en fordelingsmast, som vist i fig. 59. Herved undgaar man opbygning af .et særskilt transformatorhus, der i sin almindelig- hed vil falde dyrere end anordningen i fig. 59. Transformatorerne udføres af de forskjellige fabriker i specielle normaltyper for spændinger indtil 20,000 volt, og for særskilte til- fælde, f. ex. som isolationsprøvere, med en spænding indtil 150,000 volt. Ydeevnen fra normaltyper er fra 0,5 til 700 kilo voltamp. Nytteeffekten er ved gode transformatorer paa 0,5 K. U.A. ca. 89 %, ved middels store transformatorer ca. 95 % °S vec^ største typer optil 98 %. Dreiestrømtransformatorerne udføres med tre kjerner, der enten er anordnet i samme plan (A.E. G., Oerlikon, o. a.) eller under en vinkel paa 120° (Schuckert, Siemens & Halske). Fabrikations- methoden er ellers den samme som ved enfasetransformatorer. 1. Effekttab i transformatorer. Den effekt, der i en transformator gaar tabt, kan deles i to hovedgrupper: 1) Effekttabet i transformatorens jernkjerne (hysteresis og hvirvel- strømme). 2) Effektabet i transformatorens primære og sekundære viklinger (det jouleske effekttab). Transformatorens hysteresis og hvirvelstrømtab er ifølge formel 12 og 13 direkte proportional dens vægt G. Har den vexelstrøm, der skal transformeres, et periodetal = oo, saa er hysteresistabet ifølge formel 12: P„=390.B’;L ~ G 10~"' og hvirvelstrømtabet ifølge formel 13: M 0J9 [d.Bmax - G. 10-^ Betegner vi den primære transformatorviklings modstand med saa er det jouleske eft'ekttab primært: P’^Jp.rp og er /*2 den sekundære viklingsmodstand, saa er: P”y = J22. r2.