Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

116 Vexelstrøm-Synkrongeneratorer og motorer. paa følgende maade: Trefasestrømmen transformeres ved hjælp af spoleviklinger, der paa vanlig vis er anbragt paa jernkjerner og kob- lede i stjerne. Paa den under transformatortheorierne omtalte fjerde kjerne, der tjener som tilbageleder for det af den superponerede strøm frembragte felt, anbringer man de for den superponerede strøm bestemte primære og sekundære spoler. C. Synkronmaskinernes konstruktionsdetails. Efterat vi i det foregaaende deres koblingsmethode, vil vi nu viklinger paa en praktisk maade Ringviklingen kan enten, maskinens anker (glat armatur) ankerkjernen (fig. 76 b). har omtalt de vigtigste viklinger og se lidt nærmere paa, hvordan disse lader sig anbringe paa ankeret. som vist i fig. 76 a, vikles glat om eller anbringes i nuter eller spor i Fig- 76. Trommelviklingen anbringes i dertil i ankeret indstandsede nuter, der enten kan være lukkede (fig. 75 c), halvaabne (fig. 76 cl) eller ganske aabne 1). Den glatte armatur har, som før nævnt, fremfor de øvrige i fig. 76 fremstillede anordninger den fordel, at den lader sig billigere fremstille, naar man kun tager maskinens anker i betragtning; dog har denne vikling flere fremtrædende mangler: Den vigtigste er den tidligere anførte relativt voxende luftafstand mellem ankeret og feltmagneterne; endvidere kan man i almindelig- hed ikke anvende en saa høi feltintensitet som ved nutarmaturerne, hvoraf følger, at de med glat armatur udrustede maskiner er x) Anvendes sjelden ved vexelstrømmaskiner.