Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

132 Vexelstrøm-Synkrongeneratorer og motorer. Kapitel VI A. Spændingstab. Det i en synkronmaskine optrædende spændingstab kan deles i to komponenter: Det ohmske og selvinduktionens spændingstab. Fører ankerviklingerne strømmen J, og er viklingsmodstanden r, £?, saa er det ohmske spændingstab som bekjendt er= J. ri Denne spænding er i fase med strømmen •/, fig. 93, der er 99° efter klemmespændingen e. Selvinduktionens spændingstab er es = co L . >/, hvori L er ankerets selvinduktion. Fig. 93. Adderer vi i fig. Da er og es danner en vinkel paa 90 °, saa er maskinens samlede spændingstab: e2 = er2 4" e«2 e = \(J.ri)* + (J. coL)2 f =e/yr z 2 Theoretisk seet varierer selvinduktionen L ved maskinens belastning, ligesom den ogsaa er en funktion af den i øieblikket op- trædende ligestrømsmagnetisering. Ayrton har imidlertid ved undersøgelse af en synkronmaskine fundet, at dens selv- induktion ved de forskjelligste belastninger og magnetiseringer varierede mellem 0,036 og 0,038. Man kan altsaa uden derved at begaa nogen mærkbar feil antage, at selvinduk- tionen er en konstant faktor, der ikke for- andrer sin talværdi ved belastningssvingninger. 93 e og e geometrisk, saa erholder vi maski- nens elektromotoriske kraft E. Arbeider maskinen som generator, saa er: