Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Armaturreaktioner. 139 Af de foregaaende betragtninger fremgaar, at tværfeltet ikke foraarsager nogen kraftlinjereduktion, og som følge heraf ingen spændingsformindskelse. Er y maskinens lederantal pr. cm. ankerperiferi, saa er den modmagnetiserende kraft: hvori b er polbuens længde i cm. og J maskinens effektive watt- strøm; X kalder man ankerets ampérevindinger i modsætning til de paa feltspolerne anbragte feltam perevinding er. Antager vi, at denne magnetiserende kraft kun behøver at over- vinde luftspaltens modstand, saa er ifølge formel (10 a): 1 ‘ S Dividerer vi paa begge sider med S, saa erholder vi induktionen /r = 4 71 /-b.J.y 2 10 ■ 2d Har man ved beregning af maskinfeltet antaget en induktion at B kraftlinjer pr. cm.2, saa maa altid B> B' Anderledes stiller forholdene sig, naar strømmen er i fase efter spændingen. Er i fig. 96 N og S to til en vexelstrømmaskine hørende poler, saa naar spændingen E sit positive maximum over xV’s polmidte, og sit negative maximum over S’s polmidte. (p grader efter E naar maskinstrømmen J sit maximum, der indtræffer, efterat hver ledergruppes midtpunkt har passeret polskoens midte og ankeret har indtaget den i fig. 96 viste stilling.