Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

138 Vexelstrøm-Synkrongeneratorer og motorer. sit positive maximum over polen TV, fig. 95, og sit negative maximum over polen S (se linje E, J samme figur). Som det fremgaar af fig. 95, frembringer de ledere, der befinder sig over nordpolen N et moduhrviserfelt der træder ind i iV ved polkanten b og ud ved polkanten a\ maskinfeltet har den ved pilen ø antydede retning. Heraf følger, at maskinfeltet i den høire pol- halvdel bliver forstærket med kraftlinjer, medens det i den venstre polhalvdel er 0, kraftlinjer svagere. Tænker man sig nu 0, saa vilde derved polkanten b forandres til en sydpol} dette maa Fig. 95. naturligvis ved en god vexelstrømmaskine ikke finde sted, tiltrods for, at denne saakaldte ompolarisering for vexelstrømmaskiner er meget mindre betydningsfuld end for ligestrømmaskiner, hvor saa at sige hele maskinens funktion er afhængig af, at den ompolariserende virkning er et minimum. For klart at fremstille maskin- og ankerfeltets forhold til hin- anden, har vi under polerne N og S tegnet et kurvesystem, hvis betydning er følgende: I fremstiller maskinfeltets jevnt fordelte intensitet paa nordpolen N’s overflade ved strømløs armatur, og II reaktionsfeltet x). Ill er det kombinerede felt af I og II. Betragter man sydpolen S i samme figur, saa ser man, at pol- kanten a’ forstærkes med 0/ kraftlinjer, medens b' svækkes med samme antal. En speciel betegnelse for dette reaktionsfelt er tværfelt, der i elektrofysiske værker ogsaa gaar under navn af ariussinusfelt.