Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Beregning af den kappske faktor. 137 Nu er den maximale elektromotoriske kraft: Emax = <P’. 10~* volt. Altsaa er Emax — 3 . <P . N . 10~s Og ^etr. = j^28 0 ■ tg <P . no . NICE* Eefr, = 2,26 .p.<P, 10~* volt. 1 60 2,26 er altsaa denne maskines kappske faktor, der, som man ser, ikke synderlig afviger fra sinuskurvens. Kurven 94 B er optaget under forudsætning af, at maskinfeltets tværsnit er lig polernes; dette er imidlertid ikke tilfældet, da spred- ningsfeltets kraftlinjer delvis forlader polerne fra disses sider (se fig. 9). Heraf følger, at den her optagne E.M.K.-kurve ikke vil erholde en saa stærkt kantet form, men at de skarpe hjørner vil erholde en mere afrundet form. Følgende tabel, der hidrører fra G. Kapp, viser afhængigheden mellem k og antal huller pr. fase og pol ved to forskjellige pol- bredder, nemlig b —rog b = -^- v. O Cl Antal huller pr. fase og pol. Ringvikling. 3 2 i Et hul resp. et nut, der indeholder liere ledere. b =- -1 T 2 2,5 2,54 2,59 2,83 2,12 2 b = 3 r 2,23 2,26 2,3 2,46 1,94 Man ser heraf, at den kappske faktor tiltager med aftagende polbredde. C Armaturreaktioner. Arbeider en synkrongenerator indaktionsfrit belastet, saa er den wattløse strømkomponent meget liden i forhold til wattkomponenten; som følge heraf er den resulterende strøm kun nogle faa. grader i fase efter spændingen. Ser man bort fra denne lille difference, saa kan man antage, at strøm og spænding er i trit, og at begge naar