Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Vexelstrømmaskiner i paralleldrift. 153 Forandrer man Pn, idet man tilfører driftsrnaskinen mere energi — f. ex. en dampmaskine mere damp —, saa er cirkelen om 0t som centrum og med Em som radius maskinspændingens geometriske sted, da Em ved konstant magnetisering er konstant. Det fremgaar af figuren, at man ved at forhøie Pn forhøier arbeidsstrømmen 0 a, maskinstrømmen 0 b og overspændingen c\ medens den wattløse strøm a b reduceres. Vil man bringe maskinen til at afgive energi i form af arbeids- strøm, saa maa man tilføre drifts- maskinen mere energi. Da den tilkoblede maskines spænding ved apparatbrettets samleskinner er E n, saa er dens effekt: P = En . J. cos (p Ligeledes er T 6 J — ca.------T (•) L Af fig. 101 fremgaar, at ved rigtig magnetregulatorindstilling cos (p . e . = ca. Em . sin P, hvor P er vinkelen mellem En og Em . Heraf følger, at P=En.Em.sin P—^ co L Maskinens kortslutningsstrøm: E t Jo —------r~ a> L Altsaa er P = En . Jq . sin P (63) og sin P = f J 0 Arbeider maskinen normalt belastet, vil der mellem ankervik- lingens og feltpolernes midtlinjer opstaa en liden vinkel a, der for en bestemt belastning er konstant, men tiltager proportionalt med belastningen: sin P , --------= 1 sin p a . P sin p . a En . J o