Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter
Forfatter: Carl Fr. Holmboe
År: 1903
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 194
UDK: 621.30
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vexelstrøm-Synkrongeneratorer og motorer.
152
I fig. 101 er En den konstante
3^ netspænding og Em maskinens
klemmespænding; e er den 90°
, foran strømmen ilende overspæn-
ding eller differencen mellem Em
og E n. 0 a er proportional J .
cos (p, da, som ovenfor bemærket,
e er proportional ligeledes er
a b proportional J. sin (p af samme
grund.
0 a = Pn er altsaa et maal
for maskinens arbeidsstrøm og
for den tilførte mekaniske effekt,
medens a b er et maal for den wattløse effekt.
Forandrer man maskinens magnetregulator for derved at forhøie
spændingen, saa bevæger Em sig paa linjen x y som geometrisk sted
da den tilførte effekt Pn under dette er konstant.
Det, der forandrer sig ved variation af magnetiseringsstrømmen,
er punktet b’s beliggenhed paa x y, ankerstrømmen (0 b), samt den
wattløse strøm (a b); arbeidsstrømmen 0 a forandrer sig imidlertid
ikke; man kan altsaa ikke bringe den tilkoblede maskine til at tage
aktiv del i belastningen ved kun at forandre magnetregulatoren.
Er punktet b’s beliggenhed ovenfor linjen 0 a, saa er maskin-
strømmen i fase efter spændingen; befinder b sig under 0 a, er
strømmen i fase foran spændingen. Ved en rigtig indstilling af
magnetregulatoren kan man reducere den wattløse strøm og anker-
strømmen til et minimum, uden derved at forringe den effekt, som
maskinen afgiver til nettet.
For enhver ydeevne gives der altsaa en bestemt magnetiserings-
strøm, for hvilken ankerstrømmen er et minimum og nytteetfekten et
maximum.
Dette forhold mellem ankerstrøm og magnetisering kan man
gjøre meget oversigtligt, idet man i et koordinatsystem indtegner
ankerstrømmen som ordinat og magnetiseringen X som abeisse,
fig. 102. Jrnin er den gunstigste ankerstrøm, der tilsvarer magneti-
seringsstrømmen inormai’ Denne magnetiseringsstrøm har maskinisten
at indstille.
Vil man forandre spændingen, maa man bevæge samtlige
parallelkoblede maskiners regulatorer samtidig.