Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Forfatter: Carl Fr. Holmboe

År: 1903

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 194

UDK: 621.30

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Vexelstrøm-Synkrongeneratorer og motorer. 152 I fig. 101 er En den konstante 3^ netspænding og Em maskinens klemmespænding; e er den 90° , foran strømmen ilende overspæn- ding eller differencen mellem Em og E n. 0 a er proportional J . cos (p, da, som ovenfor bemærket, e er proportional ligeledes er a b proportional J. sin (p af samme grund. 0 a = Pn er altsaa et maal for maskinens arbeidsstrøm og for den tilførte mekaniske effekt, medens a b er et maal for den wattløse effekt. Forandrer man maskinens magnetregulator for derved at forhøie spændingen, saa bevæger Em sig paa linjen x y som geometrisk sted da den tilførte effekt Pn under dette er konstant. Det, der forandrer sig ved variation af magnetiseringsstrømmen, er punktet b’s beliggenhed paa x y, ankerstrømmen (0 b), samt den wattløse strøm (a b); arbeidsstrømmen 0 a forandrer sig imidlertid ikke; man kan altsaa ikke bringe den tilkoblede maskine til at tage aktiv del i belastningen ved kun at forandre magnetregulatoren. Er punktet b’s beliggenhed ovenfor linjen 0 a, saa er maskin- strømmen i fase efter spændingen; befinder b sig under 0 a, er strømmen i fase foran spændingen. Ved en rigtig indstilling af magnetregulatoren kan man reducere den wattløse strøm og anker- strømmen til et minimum, uden derved at forringe den effekt, som maskinen afgiver til nettet. For enhver ydeevne gives der altsaa en bestemt magnetiserings- strøm, for hvilken ankerstrømmen er et minimum og nytteetfekten et maximum. Dette forhold mellem ankerstrøm og magnetisering kan man gjøre meget oversigtligt, idet man i et koordinatsystem indtegner ankerstrømmen som ordinat og magnetiseringen X som abeisse, fig. 102. Jrnin er den gunstigste ankerstrøm, der tilsvarer magneti- seringsstrømmen inormai’ Denne magnetiseringsstrøm har maskinisten at indstille. Vil man forandre spændingen, maa man bevæge samtlige parallelkoblede maskiners regulatorer samtidig.