Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Forfatter: Carl Fr. Holmboe

År: 1903

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 194

UDK: 621.30

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Kurveformens indflydelse paa paralleldriften. 159 Af figuren fremgaar, at maskinernes spænding er forskjellig, trods deres synkrone rotation; følgen heraf er en udjevningsstrøm, hvis spænding er lig differencen mellem 1 og 2, altsaa 3. Udjevningsstrømmens spænding er e3 = e2 — er = E3 . sin 3 m t Da udjevningsstrømmens periodetal er tre gange saa stort som normalstrømmens, saa er ogsaa impedansmodstanden lig altsaa ca. 3 gange saa stor som den normale. Heraf følger, at udjevningsstrømmen ikke kan antage nogen overvættes stor værdi, saafremt ikke kurveformen hos de parallel- koblede maskiner afviger altfor meget, hvad der imidlertid ikke fore- kommer ved gode maskiner. Den udjevningsstrøm, der opstaar ved, at kurveformen er for- skjellig, er saagodtsom wattløs, da den frembringes ved spændings- variationer, ikke ved en høiere energiudvikling fra driftsmaskinens side. Ved undersøgelse af kurveformens indflydelse paa paralleldrift med dreiestrømmaskiner, maa man adskille følgende tre koblings- systemer: Maskinerne har stjernekobling uden nulledning. . — « — med — — « triangelkobling. Det vilde føre for vidt at behandle alle disse tre tilfælder, saameget mere som man her ikke kan opstille almindelig gjældende regler, men maa behandle ethvert forekommende tilfælde som specielt; et exempel skal dog gjennemføres under følgende forudsætning: To maskiner med stjernekobling uden nulleder arbeider parallelt; hvilken kurveform har hovedspændingen, naar fasespændingens kurve- form hos den ene maskine afviger fra sinuslinjen? Fasespændingen er f. ex. karakteriseret ved følgende ligning: e = E . sin co t E3 . sin 3 .æt (a) (kurve 2, Hg. 107). Den har altsaa en «oversvingning» med et tre gange saa høit periodetai som grundsvingningen (E. sin co t). I fig. 107 er 2 den ene fases spændingskurve og 2 den anden fases. Som bekjendt er forskyvningen mellem fasesespændingerne -|- 1200 eller — 120°. Endvidere er de for den strømkreds, derfor udjevningsstrømmen kommer i betragtning, i fase forskjøvet om 180°;