Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter
Forfatter: Carl Fr. Holmboe
År: 1903
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 194
UDK: 621.30
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kurveformens indflydelse paa paralleldriften.
159
Af figuren fremgaar, at maskinernes spænding er forskjellig,
trods deres synkrone rotation; følgen heraf er en udjevningsstrøm,
hvis spænding er lig differencen mellem 1 og 2, altsaa 3.
Udjevningsstrømmens spænding er
e3 = e2 — er = E3 . sin 3 m t
Da udjevningsstrømmens periodetal er tre gange saa stort som
normalstrømmens, saa er ogsaa impedansmodstanden lig
altsaa ca. 3 gange saa stor som den normale.
Heraf følger, at udjevningsstrømmen ikke kan antage nogen
overvættes stor værdi, saafremt ikke kurveformen hos de parallel-
koblede maskiner afviger altfor meget, hvad der imidlertid ikke fore-
kommer ved gode maskiner.
Den udjevningsstrøm, der opstaar ved, at kurveformen er for-
skjellig, er saagodtsom wattløs, da den frembringes ved spændings-
variationer, ikke ved en høiere energiudvikling fra driftsmaskinens side.
Ved undersøgelse af kurveformens indflydelse paa paralleldrift
med dreiestrømmaskiner, maa man adskille følgende tre koblings-
systemer:
Maskinerne har stjernekobling uden nulledning.
. — « — med —
— « triangelkobling.
Det vilde føre for vidt at behandle alle disse tre tilfælder,
saameget mere som man her ikke kan opstille almindelig gjældende
regler, men maa behandle ethvert forekommende tilfælde som
specielt; et exempel skal dog gjennemføres under følgende
forudsætning:
To maskiner med stjernekobling uden nulleder arbeider parallelt;
hvilken kurveform har hovedspændingen, naar fasespændingens kurve-
form hos den ene maskine afviger fra sinuslinjen?
Fasespændingen er f. ex. karakteriseret ved følgende ligning:
e = E . sin co t E3 . sin 3 .æt (a) (kurve 2, Hg. 107).
Den har altsaa en «oversvingning» med et tre gange saa høit
periodetai som grundsvingningen (E. sin co t).
I fig. 107 er 2 den ene fases spændingskurve og 2 den anden
fases. Som bekjendt er forskyvningen mellem fasesespændingerne
-|- 1200 eller — 120°. Endvidere er de for den strømkreds, derfor
udjevningsstrømmen kommer i betragtning, i fase forskjøvet om 180°;