Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Synkronmaskinen som motor. 163 E. Synkronmaskinen som motor. Reducerer man den mekaniske energi (Pn fig. 101), der tilføres generatoren mere og mere, saaledes at den antager en negativ værdi, saa forandres generatoren til en synkronmotor, der roterer med det konstante turetal Er den elektriske energi, der tilføres motoren P watt, saa er ved rigtig magnetregulatorindstilling ifølge formel (63): P = En . Jo .sin Nu er = kgm^F.v, (Se side 18) hvor F er maskinens periferikraft og v dens periferihastighed i Periferikraften F = . 9,81. v ___________P________ ” 9,81 . 1) . n . Indfører vi formel 63’s værdi for P, og sætter cv> n p 60 ’ Indsætter vi tilslut (62’s) værdi for Jo, idet vi sætter M. i = X, hvor M = vindingstal pr. magnetisk feltkreds og i = magnetiserings- strømmen, saa er: E . sin lIJ .4 .p2. M 9ßEDfn i Den maximale periferikraft Fmax erholder man, naar sin P = 1; belaster man maskinen mere, saa taber den synkronismen. Fig 108 er en synkronmotors diagram, der er belastet med en mekanisk last, tilsvarende P watt. (Sammenlign 101 og 108). En er den konstante netspænding; er magnetregulatoren indstil- let saaledes, at motorspændingen er Er, saa er — overspændingen og </] den om cpf efter En ilende strøm. Forhøier man spændingen til E, (overmagnetisering), saa er e2 = overspændingen, og da denne staar ± paa strømmen, er J2 strømmens vektorstilling, der er cpf foran En.