Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

182 Asynkrone motorer og generatorer. a / / 79 \ * / 79 \2 Pa = y 1700000 (^3 + 180000 (g--^) = 332 kg. b / / 79 \ 4 t 12 \ 2 Pb = 1/ 180000 T 4- 6900 — = 6,68 kg. r \982J \ V / Axediameteren ved a er 80 mm. og ved b 60 mm. Antages friktionskoefficienten til 0,05, saa er friktionseffekttabet: P = 9 81-^^- -0,05 (0,08.332 + 0,06.66,8) = 770 watt ■' 60 ~ 3.1Ö00 12000 _ 0, 12000 4- 2888 Ca> * 0 en asynkronmotors slæbning, indtil den antager idet vi, f. ex. ved mekanisk hjælp, sætter rotoren Det samlede effekttab er: pt = 150 4- 1640 + 328 + 770 = 2888 wsltt Strømstyrken ved ubelastet motor er ifølge (67) • 2880 n it " " og nytteeffekten Reducerer vi en negativ værdi, i en saadan tilstand, at n.2 > r?x, saa afgiver den elektrisk energi til nettet; den virker altsaa som en åsyn kron g ener ator. Asynkron- generatoren i denne form er imidlertid af liden eller ingen interesse. Asynkronmaskinernes bygning er overordentlig enkel: Rotor og stator udføres af sammenpressede blikplader, der sammenholdes af et støbegodsstativ, som forklaret under synkronmaskinerne. Nu er det, theoretisk seet, ligegyldigt enten Statoren eller rotoren er den strømmodtagende del. Tilfører man Statoren den elektriske energi, saa erholder denne den primære og rotoren den sekundære vikling; den ev. start resp. reguleringsmodstand lægges da mellem rotorens tre kontaktringe. Denne anordning er den mest anvendte, da den byder den største driftssikkerhed. Fig. 114 og 115 viser Statoren og rotoren til en asynkronmotor. (A. E. G.). Statoren er den primære del og udstyret med spolevikling med tre huller pr. fase og pol, i overensstemmelse med skemaet fig. 111.