Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Forfatter: Carl Fr. Holmboe

År: 1903

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 194

UDK: 621.30

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
190 Asynkrone motorer og generatorer. E. Kompenserede og kompounderede asynkronmaskiner. Saa overlegen asynkronmaskinerne i mange retninger er lige- overfor synkronmaskinerne, hefter der dog den mangel ved dem, at de forbruger en hvis mængde wattløs strøm (-/. sin (p) ti] magneti- sering af feltet; den effekt, som de forbruger, er altsaa proportional E . J . cos (p, medens den effekt, en synkronmaskine forbruger, ved rigtig magnetregulatorindstilling er proportional E . J. Denne feil hos asynkronmaskinerne har den bekjendte elektro- tekniker Alex. Heyland ved en enkel anordning af strømforholdene i rotoren med et slag bragt ud af verden. Drevet som generator, ligger denne nye maskinklasses fordel fremfor synkrongeneratorerne hovedsagelig i to punkter : 1) Alle komplikationer ved paralleldrift er udelukket. 2) Disse maskiner besidder en ideal elasticitet imod belastnings- svingninger, og er ovenikjøbet ved en ubetydelig strømtilsætning særdeles exakt og absolut kompounderbar mod spændingssving- ninger, ligegyldigt om belastningen er induktiv eller induktionsfri. Selv uden kompoundation, som enkel kompenseret, d. e. selv- magnetiserende maskine, forener den synkron- og asynkronmaskinernes værdifulde egenskaber, og er førstnævnte maskinklasse betydelig over- legen derved, at ankerreaktionen og spændingstabet under ellers lige omstændigheder varierer inden betydelig snevrere grænser. Princippet, der ligger til grund for dette system, er skematisk fremstillet i fig. 120: S er statoren til en trefasemotor, der, for at gjøre figuren saa anskuelig som mulig, er forsynet med ringvikling, og R rotoren, der ligeledes er forsynet med ringvikling. Tilfører man primærviklingen trefasestrøm, saa opstaar der i rotoren som en følge af asynkronismen en induktionsstrøm, der med tiltagende belastning voxer proportionalt med den primære wattstrøm; under dette forbruger motoren en vis mængde wattløs strøm, der underholder feltet, og som frembringer en primær faseforskyvning 9.. Sidstnævnte strøm annulleres i fig. 120 derved, at der i rotoren frembringes et roterende felt, idet sidstnævnte i shunt til primærvik- lingen og i serie med sekundærviklingen tilføres en strøm ved hjælp af kollekter og børster; virkningen af denne anordning er, at spæn- dings- og strømfasen, efterat børstestillingen engang for alle er ind- reguleret, falder sammen; d. e. cos (p er konstant — 1. x) *) Et blik paa fig. 108 viser, at en synkronmotors cos <p kun for en bestemt magnetisering = 1.