Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Startapparater for enfasede asynkronmotorer. 189 besidder en indbyrdes forskyvning; Statoren er, for at kunne optage de to strømme, forsynet med to sæt viklinger, der har en indbyrdes 90° afstand af ' grader. P . . . Den ene vikling vil vi betegne som driftsvikling, den anden som startvikling. . De to strømkomponenter forskyves ved hjælp af en fasespalter om ca. 90°, og tilføres de to paa Statoren anbragte viklinger; motoren starter altsaa som en tofaset asynkronmotor. Har motoren naaet det forønskede turetal, kobles fasespalteren og startviklingen fra, og den enfasede strøm tilføres driftsviklingen saaledes, at motoren nu arbeider videre som enfaset asynkronmotor. Fig. 119 a og b viser to startanordninger; strømforskyvningen bevirkes i fig. 119 a paa følgende maade: Startviklingen S’s selv- induktion er saa høi i forhold til dens modstand, at strømmen i S er ca. 90° efter spændingen; i serie med driftsviklingen D er ind- koblet en stor bifilarviklet modstand /?, der bevirker, at strømmen i 1) kun er en liden vinkel efter spændingen ; heraf følger, at strøm- mene i S og 1) er forskøvne om ca. 90°. Skal motoren startes, slutter man hovedbryderen v og startfasens bryder x; er motoren i gang, aabner man x og korshitter med g den bifilare modstand R. I fig. 119 b anvendes en kondensator som strømspalter; er strømvenderen v forbundet med kontakterne 2, saa er kondensatoren C forbundet parallelt med startfasen og i serie med driftsfasen. Har motoren naaet sin normale omdreiningshastighed, lægger man strøm- venderen over til o, og motoren erholder kun enfasestrøm gjennem driftsviklingen.