Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

188 Asynkrone motorer og generatorer. opstaar en vinkel et, der i forhold til den i det foregaaende omtalte har en negativ værdi, saa opstaar der et negativt moment, der atter forsøger at stille viklingen parallelt med feltet. Rotoren vil altsaa udføre en pendlende bevægelse. Anderledes stiller forholdene sig, naar rotoren ved ydre paavirk- ning er bragt til at rotere i den ene eller anden retning; da opstaar der i rotoren, i lighed med de flerfasede asynkronmaskiner, en se- kundær induktionsstrøm, der imidlertid i modsætning til flerfase- maskinerne danner en vinkel ep med den sekundære spænding. Denne strøm inducerer et felt ø2, der danner en vinkel med primær- feltet (P1; disse to felters resultant ø = (Pt er om end ufuldkomment, roterende felt, da det uden tvivl for motorens elek- triske funktion er ligegyldigt, enten de to felter frembringes i Statoren alene eller i stator og rotor. Er vinkelen mellem de to felter saa stor, at det af <P frembragte moment er istand til at overvinde friktionstab i lagere etc., saa roterer rotoren videre uden hjælp med tiltagende hastighed, indtil dens omdreiningstal kun er nogle faa procent efter synkronismen. Motoren kan nu belastes, da den har naaet sit maximale moment. Er vinkelen mellem og <P2 lig saa funktionerer enfase- motoren som en tofasemotor i det øieblik a' = 90°. For at faa a’ saa nær 90° som mulig, maa man, som førnævnt, udruste rotoren med en vikling mecl stor selvinduktion, samt redu- cere spredningsfeltet til et minimum; dette opnaaes ved at gjøre luftafstanden mellem rotor og stator saa liden som mulig. D. Startapparater for enfasede asynkronmotorer. Da enfasemotorerne kun er istand til at yde et moment, efterat rotoren er sat i bevægelse, maa man, isærdeleshed ved større mo- torer, anvende særskilte startapparater; for mindre motorers ved- kommende er disse imidlertid overflødige, da et kraftigt træk i motorens driftsrem er nok til at give rotoren en saadan hastighed, at det frembragte felt er istand til at overvinde friktionstabene. For motorer, der f. ex. skal startes fra et fjerntliggende punkt, eller hvis størrelse ikke tillader en startmethode som den ovenfor beskrevne, anvendes særskilte startanordninger, der, saa forskjellige de end kan være, alle beror paa et og samme princip, det nemlig, at den tilførte enfasestrøm spaltes i to komponenter, hvis vektorer