Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Asynkrone enfasemotorer. 187 Antager vi foreløbig, at rotorviklingen er uden selvinduktion, saa er rotorens strøm og spænding i fase og 90° foran det indu- cerende felt. Er <7 den maximale strøm, saa er x . B . S . sin a to 10~8 amp. Denne strøm frembringer naturligvis et felt ø2, der med dan- ner vinkelen et, og vor opgave er at undersøge, om det totale moment, der frembringes af vexelvirkningen mellem og 0>, udøver noget moment paa rotoren. I tidsrummet t = ^—, hvori tj = 2 . tc oo t, er momentet pro- portionalt J. B . cos y . sin y; heraf følger, at dettes middelværdi i løbet af en periode er proportional J'% Jt o cos y . sin y dy Da dette integrals værdi = 0, saa forbliver rotoren i ro. Dette resultat modsiger imidlertid den praktiske erfaring, der viser, at hvis man lader en rotorspole danne en vinkel med felt- retningen, saa søger denne at indtage en stilling parallel med feltet, d. v. s. den søger at reducere a til nul. Denne aabenbare feil i vor theori kan søges deri, at vi antog spolen uden selvinduktion. Selv- induktionen er imidlertid en saavel praktisk som theoretisk nødven- dighed; denne frembringer en forskyvningsvinkel tp2 mellem strøm og spænding, og momentet er ikke mere proportionalt J . B . sin y cos i/, men proportionalt J . B . sin y . cos (<p2 —y). Heraf erholder vi middelværdien p n æ sin y . cos (tp2 —y) dy = n . æ . sin <p ia) o Af denne formel ser vi, at momentet tiltager med tiltagende man bør altsaa paa rotoren anbringe en vikling med stor selv- induktion og liden modstand, d. v. s. en vikling med mange vin- dinger og stort tværsnit. Den kraft, der er proportional (a), virker, saa længe som rotor- viklingen danner en vinkel med feltet; tænker vi os, at denne kraft er istand til at meddele rotoren en saa stor levende kraft, at denne fører viklingen forbi den parallele stilling med feltet saaledes, at der